SUBKULT 96

Min gode ven Christian fødte idéen om at lave Subkult ’96 – en festival der skulle rumme de elementer mange mener er hip-hop kulturen: Graffiti, dj’ing, b-boying og rap.

Vi fik støtte fra Kulturby ’96 og derfor var det muligt for Christian og to andre venner at rejse til N.Y. og forskellige steder i Europa for at skabe kontakt til seje musikere, skrivere og dansere. Det var jo pænt analogt dengang – ingen Facebook, Instagram etc. Nej, vi kommunikerede via graffitimagasiner, fastnettelefoner og gode gammeldags breve.

Nå, men vi blev mødt med en fantastisk åbenhed fra alle – Lige fra Kool Herc til Beatnuts, Lord Finesse, Roc Raida – undergrunds-graffitimalere fra alverdens steder, Bobbito, Seen, Lady Pink, Quik, Ket…og Kenneth K fra Faktaposen – jeg kunne blive ved. Lask, en skriver fra Brooklyn, og manager for Lord Finesse er jeg stadig venner med.

Festivalen tog form. Vi var en venne gruppe på 8-10 drenge der kendte hinanden på kryds og tværs igennem graffiti og hip-hop jams. Derudover fik vi etableret et sejt dørhold igennem vores kontakter på Christiania. Devicen var at der skulle være god stemning og imødekommenhed, så lille mig kunne ligeså vel være security, såvel som et par slagsbrødre fra Staden.

Vi fik nærmest frie tøjler fra Pakhus 11 – dog var de lidt bekymrede for hærværk, men vi bildte dem ind at det jo blot var vores venner der kom til fest. Vi svejsede selv en bar sammen med det fede budskab ‘DUMP KOCH’. Det var min kære ven Eric 129’s idé – må han hvile i beats og graffiti.

Vi byggede staffelier til alle de lærreder der skulle males, fik fat i lydudstyr og fik banket en vel lidt spraglet graffitiudstilling op.
Folk begyndte at ankomme fra nær og fjern. Skrivere fra Spanien, Sverige, Schweiz og Jylland og hvad ved jeg. Store og små rap stjerner fra Bronx og Danmark. Ingen fik hyre – dog var vi nødt til at financierer noget hotel til dem der kom langvejs fra. Det var fantastisk så nede på jorden alle var.

Den eneste ridse i spraylakken var, at et par skrivere begyndte at kalde os sell-out fordi vi fik sponsorater fra Coca-cola og Carharrt – men hey, igen, det kunne ikke have ladet sig gøre økonomisk ellers.

Festivalen varede hele 3 uger. Workshops, live graffiti, talks og musik om dagen. 3 fredage med danske hip-hop acts og 3 lørdage med de seje amerikanere. Jeg fik knyttet venskaber med Roc Raida – som desværre døde af et hjertestop, Ket, der idag driver Museum of Graffiti i Miami og graffitilegenden Quik. Vi skriver stadig sammen og ses når vi kan. Jeg blev også venner med Carlos Mare, som nogen måske har set i Style Wars. Han er svigersøn til Robert DeNiro – vildt nok.

Jeg husker festivalen med et smil på læben. Lange dage med den musik vi elsker, venner fra nær og fjern der malede, hang ud og måske tog over på det gamle Nordisk Fjer og lavede et piece. Jeg blev endda forelsket i en hip-hop pige med baggy-pants og ‘hoops’. Vi havde ingen beef eller slagsmål. En enkelt aften kom der et young-buck hold fra Vestegnen som var skuffede og vrede over, at Mopp Deep var aflyst – så de troede de skulle slås med os – Men hey, det rimeligt seje hold fra Den Grå Hal/Christiania fik hurtigt stoppet det. Peace, Unity, Love & Having Fun!

DSB meldte os til politiet, da de ligesom kunne mærke en stigning i bemalinger og andet hærværk på deres lækre røde S-tog. To mand kom forbi i en patruljebil, men skred hurtigt igen. Jeg fornemmede at de ligesom følte en overmagt overfor 300 friske graffitimalere. En eftermiddag kom P.E.T. forbi. De fortalte os, at Kronprins Frede gerne ville opleve RSC så derfor måtte de tjekke nødudgange og om vi havde et skarpt dørhold. Det havde vi jo.

Senere samme aften ankom han i sin kronebil med to bodyguards, hans kæreste og den famøse flaske vodka vi konfiskerede. Han var sød og sjov og stod i cirklen da Rock Steady Crew dansede. Hans to P.E.T. folk var åbenbart trygge ved situationen, så pludselig spottede jeg dem i baren med et par flotte store fadbamser – WTF!

Vi havde desværre to aflysninger:
Kool Keith skulle i bad og havde derudover glemt sit pas. Mopp Deep måtte aflyse på grund af et trafikuheld – fair nok.

Vi forsøgte at få Pete Rock og CL Smooth over men de ville ganske enkelt have for mange penge dengang.
Jungle Brothers kom med 3 dages varsel og rev taget af. Jeg var med til at gøre backstage hyggeligt og spurgte JB’s om der var noget særligt de ønskede? ‘If we can get some chicken, rice, vegetables and a few cold beers we will be happy’. Hold fast nogle cool rapstjerner! Lord Finesse var ganske enkelt den cooleste gentleman – og så lavede han et legendarisk triple dj show med Roc Raida og vores egen Noize.

Efter små 2 års forberedelse og 3 ugers festival kunne min 22-årige krop ikke mere. Jeg crashede på en sofa backstage – fyldt op med indtryk og arbejde. I min febervildelse blev jeg vækket af The Beatnuts der gav mig en kop te og spurgte: ‘Are You allright Rudeboy?’. Uforglemmeligt!

Dem der kaldte os sell-out, mente at vi scorede kassen på hip-hop. Vi kom ud med et underskud på 80.000,- og nogle slidte venskaber – og nye venskaber. Humleridderne, som var ret store dengang, tilbød at lave støttekoncerter for os. Det vil jeg sgu aldrig glemme dem for!

Shoutouts til:
FMD, Kenneth K, RBC, Isoe, Cres/Whap Gang, Sketch, Humleridderne, Noize, Typhoon, Vent, Kruzh’em, SwingKing, Karen Mukupa – og selvfølgelig MC Tase.

Rest in Beats til min kære veninde Natasja, Eric 129, Jeppe Bisgaard, Roc Raida, Tabu og alle de andre skrivere vi mistede.

Zulu nation 4ever!