2019 – Graffiti-København-1984-2019
Kataloget fra udstillingen “Graffiti København 1984-2019”, der fandt sted i Øksnehallen sommeren 2019 tæt på Københavns Hovedbanegård. 52 sider fyldt med tekst og billeder om historien om københavnsk graffiti.
Bog release. Thomas P. Hejles Ungdomsklub 13 april 2012. Kamera: Andreas Rosforth. Klip: Nikolai Utke
Der var engang i midten af fattigfiserne hvor Kongens København bestod af to farver. Grå vægge og røde s-tog. Pludselig sneg byens ungdom sig ud som skygger i natten og malede vægge og tog med figurer og bogstaver i et væld af farver, der henrykkede nogle, skræmte andre, og er blevet hængende lige siden.
I ‘Skrivere – København 1984-1987’, der netop er udkommet, dokumenterer Sketzh med billeder, portrætter, skitser og artikler, hvordan det så ud, da graffitien kom til landet og byen fik farver og forvandlede sig til Kongernes København. Det er blevet til en fantastisk flot, grundig og lidt svært tilgængelig bog.
Den knap 300 sider lange bog skildrer udviklingen i graffitiens første år i København. Det er historien om, hvordan kulturen siver ind i landet via hiphop-filmen ‘Wild Style’ og over 4 år formår at komme på både mure og tog, i avis og bog, på museum, i politiet og politikernes søgelys, og endda at ende i Nytårstalen, hvor Dronningen giver de unge konger et royalt møgfald.
I ‘Skrivere’ bliver man bliver hurtigt dus med navne som Whap Gang, Freez & Dimmer og Lyngby Graffiti Drenge, men galleriet skifter også i årenes løb. Der er mange små historier i den store, som man stille og roligt afkoder under læsningen.
Det er for eksempel drønspændende at følge Nikolaj Peyk forvandle sig til Kyle, en ledende figur i Whap Gang, hvorefter han pensionerer sig tilbage i 1986 i det første af hans karrieres mange sceneskift. Også Doggie fra crewet The Dark Roses skilder sig ud, ved som en af de få, at lave graffiti med politiske budskaber som ”New nation for peace and human life”.
Der var engang i midten af fattigfiserne hvor Kongens København bestod af to farver. Grå vægge og røde s-tog. Pludselig sneg byens ungdom sig ud som skygger i natten og malede vægge og tog med figurer og bogstaver i et væld af farver, der henrykkede nogle, skræmte andre, og er blevet hængende lige siden. I ‘Skrivere – København 1984-1987’, der netop er udkommet, dokumenterer Sketzh med billeder, portrætter, skitser og artikler, hvordan det så ud, da graffitien kom til landet og byen fik farver og forvandlede sig til Kongernes København. Det er blevet til en fantastisk flot, grundig og lidt svært tilgængelig bog.
Den knap 300 sider lange bog skildrer udviklingen i graffitiens første år i København. Det er historien om, hvordan kulturen siver ind i landet via hiphop-filmen ‘Wild Style’ og over 4 år formår at komme på både mure og tog, i avis og bog, på museum, i politiet og politikernes søgelys, og endda at ende i Nytårstalen, hvor Dronningen giver de unge konger et royalt møgfald.
I ‘Skrivere’ bliver man bliver hurtigt dus med navne som Whap Gang, Freez & Dimmer og Lyngby Graffiti Drenge, men galleriet skifter også i årenes løb. Der er mange små historier i den store, som man stille og roligt afkoder under læsningen. Det er for eksempel drønspændende at følge Nikolaj Peyk forvandle sig til Kyle, en ledende figur i Whap Gang, hvorefter han pensionerer sig tilbage i 1986 i det første af hans karrieres mange sceneskift. Også Doggie fra crewet The Dark Roses skilder sig ud, ved som en af de få, at lave graffiti med politiske budskaber som ”New nation for peace and human life”.
Bogens virkelige scoop synes jeg er portrætterne af skriverne selv, der troner foran deres værker, som man ellers dengang som nu normalt kun kan forbinde med en anonym signatur. Omslaget, hvor Lyngby Graffiti Drenge poserer med meterbrede smil og hævede Zulu-håndtegn, signalerer også at dette ligeså meget er en bog om de unge kunstnere som om deres kunst.
Vi får lov at se dem både mens de maler og når de stolte kører i de S-tog deres værker pryder. Det ligner langt fra et forbryderalbum, men derimod en galleri af seje og somme tider overkåde teenagere iklædt cowboyjakker med hjemmelavede farvestrålende rygmærker, altid med Quick-spraycan i den ene hånd og en Coca-Cola i den anden. Ånden indkapsles perfekt i citatet ”Måske er det farligt, jeg ved det ikke, men det giver i hvert fald blå bussemænd”.
Et særligt afsnit om ungdomsklubben Thomas P Hejle’s på Nørrebro giver ekstra godt indblik i, hvordan sammenholdet var i graffiti- og hiphop-kulturen dengang. Billedet fra en fest i klubben, hvor scenen er malet som en kopi af amfiteateret fra ‘Wild Style’, siger næsten alt om hvor gennemført, men også naiv tilgangen til hiphop var.
‘Skrivere’ er på en gang sat op kronologisk og delt op efter bydele og toglinjer. Den kronologiske stil giver en fin fremdrift, der gør at udviklingen fra ubehjælpelige bogstaver og simple figurer til sindssyge whole cars med wild style ruller frem for øjnene af en desto længere man æder sig frem i bogen. Samtidig kan man, på grund af de afsluttede afsnit om graffiti på fx Svanemøllen eller Nærumbanen, dykke ned hvor som helst i bogen og få en afsluttet oplevelse. De over 450 billeder, der udgør kernen i bogen, suppleres af artikler og citater fra samtiden. De varierer fra Billedbladets revolverjournalistik til Informations kulturradikale reportager. Selv DSB’s propagandamagasin Ud & Se kommer til orde og får ventileret sin galde.
Det mest overraskende ved udformningen, er dog det der er udeladt. Der er stort set ikke et ord i bogen, der er skrevet efter 1987. Selv forordet er nuppet fra provokunstneren Jens Jørgen Thorsens hyldest fra ’86 til de, ifølge ham, oversete kunstnere. Det vil sige den er klinisk renset for den romantiserede nostalgi eller bagkloge bitterhed eftertiden måtte have overfor graffitiens big bang. Samtidig gør det dog, at bogen kan være vanskelig for udenforstående at navigere i, fordi man ikke eksplicit får forklaret, hvad der er de største forandringer i årenes løb, hvilke pionerer, der står bag hvilke milepæle, eller hvad det der ”Dandy Bubble Gum”-graffiti gik ud på.
Jeg tror mange vil føle graffitimalernes egne stemmer mangler, men det virker som et bevidst valg som bogens bagmand Sketzh har truffet. Han er krediteret som tilrettelægger, men han er samtidig udgiver og ikke mindst medspiller i bogen, der således er delvist selvbiografisk, og måske er det også for ikke at kompromittere sin rolle som aktør, at der ikke er nogen eksplicit nutidig refleksion.
Med ‘Skrivere – København 1984-1987’ har Sketzh givet de første og største af graffitiens mestre herhjemme et fornemt og nøgternt eftermæle i en genre, hvor kunsten desværre ikke overlever til de kommende generationers skue. Uden at tage munden for fuld synes jeg faktisk han giver kongerne en krone på hovedet. Man kan blot håbe, at han fortsætter med de næste år og at der sidder en provinsredaktion derude, der kan supplere med resten af landets historie fra dengang det hele var nyt og kunsten på muren hverken hed burner, piece eller throwup, men slet og ret ”en graffiti”.
Det er imponerende, hvordan han – udenom forlag – har formået at skabe så helstøbt og flot opsat et bogværk, der, for de der var der, må føles som et familiealbum og for os, der beundrer dem, er veltilrettelagt historieundervisning.
Kataloget fra udstillingen “Graffiti København 1984-2019”, der fandt sted i Øksnehallen sommeren 2019 tæt på Københavns Hovedbanegård. 52 sider fyldt med tekst og billeder om historien om københavnsk graffiti.
Bag værkerne i denne bog finder du en fri fugl. En kunstner, en konstant søgende sjæl. En gadepoet, romantiker, rebel. Lige dele gal og genial. En skæv eksistens på jagt efter mening i verden og afsatser i byen at lande på. SPYO er navnet. Scenen er København. Malingplettede joggingbukser, cykel og malergear er midlerne. Målet er at iklæde byen de tanker, følelser, monologer og ord.
En kronologisk, visuel fortælling om de første 13 år i dansk/københavnsk Hip Hop kultur. Flyers og plakater var Hip Hop kulturens nyhedsmedie for at sprede budskabet om et arrangement, jam eller koncert. Tilsammen giver de et billede af en kultur, hvor man gjorde tingene selv.
Udstillingskatalog.”New York Graffiti” på Louisiana i 1984 der for alvor satte gang i den danske graffiti.
SABE har aldrig mistet sin kærlighed til graffitien, og selvom han er ved at nå de 50 år, viser han ingen tegn på at skrue ned for tempoet. Denne bog med samme titel som den forrige bog, der blev udgivet i 2017, vil få mere end 250 sider med nye unikke billeder indsamlet fra fem årtier fra 1980’erne til i dag. Still Around II er lige så massiv som del 1, den indeholder mere end 400 fotos og tekster.
Om dansk graffiti som subkultur. En reportage om fænomenet, der understøttes af mange farvefotos af eksempler på graffiti. Der er bl.a. interviews med DSB-konsulent og politi.
“Break The Limits” er titlen på Danmarks første engelsksprogede hip hop musikudgivelse. Året er 1988. Denne bog er en beretning om hip hop miljøet, som det foldede sig ud i Aalborg i årene 1984-1990. På trods af Aalborgs beskedne størrelse som Danmarks 4. største by, står byen i visse kredse som den næst-vigtigste by inden for udviklingen af hip hop kulturen i Danmark.
En kronologisk, visuel fortælling om de første 13 år i dansk/københavnsk Hip Hop kultur. Flyers og plakater var Hip Hop kulturens nyhedsmedie for at sprede budskabet om et arrangement, jam eller koncert. Tilsammen giver de et billede af en kultur, hvor man gjorde tingene selv.
I ‘Skrivere – København 1984-1987’, dokumenterer Sketzh med billeder, portrætter, skitser og artikler, hvordan det så ud, da graffitien kom til landet og byen fik farver og forvandlede sig til Kongernes København.
Denne bog vil dokumentere stemningen og atmosfæren når en graffitimaler går på mission. For hvad er det, der får en person til at risikere høje erstatningskrav og til tider fængselsstraffe, for at få sin “kunst” ud til folket? 30 forskellige togmalere, både gamle og unge, pensionerede og aktive i Danmark. I stedet for et personligt interview, fortæller de deres vildeste, sjoveste eller bare mest langt ude historie fra en malertur i yarden.
“Copenhagen Blackbooks” er en unik samling af 32 danske graffitimaleres blackbooks. Alle skrivere har bidraget med fortællinger og historier, hvilket giver læseren et hidtil uset og virkelig sjældent indblik i en vandals hemmelige sider.
Fra Skitse Til Piece er en 184 sider tyk bog der samler over 100 forskellige piece og tilhørende original skitser. Bogen indeholder en mix af tog og vægge fra nogle af de vildeste danske graffitimalere. Nogle skrivere følger skitsen til punkt og prikke, mens andre laver skitsen hjemme, husker den i hovedet og efterlader den for ikke at bære muligt bevismateriale ved ulovlig graffiti. Andre igen freestyler, imens de maler og følger skitsen meget løst. Præsenteret her i bogen er utallige universer og tolkninger af skitser og pieces man kan fordybe og fortabe sig i.
F Linjen, en dybt personlig skildring af det daglige liv på den korteste linje på S-togsnettet i København, linje F, givet af Lex fra HM crew. Der er blevet gjort en stor indsats for at fange følelsen af tog, passagerer og stationer, blandet med et udvalg af togmalerier fra de seneste år. Det hele kommer i en smuk og intim fotobog med håndlavet omslag. Bogen er lavet i kun 250 eksemplar.
“Take A Walk On The Graff Side” indeholder en samling analoge fotos af Disk One fra årene 1986-2023. Disk One har tidligere udgivet bøgerne Copenhagen Graffiti 1 og Copenhagen Graffiti 2. I denne tredje bog får vi udover København også følge med ham på hans rejser til New York, Amsterdam, London, Rom og Berlin. Burners, throw-ups, tags, paneler og stemningsfulde billeder fra nogle klassiske graffitispots blandes frit i bogen. Billederne er nøje udvalgt af Disk One fra hans samling af næsten 40 års fotografering.
Bogprojektet ’Mens Du Sov’ er resultatet af de danske fotografer Anders Giversen og Simon Dokkedals dokumentation af den københavnske graffitiscene. Bogen og billederne er kun optaget om natten i København, og fanger et sjældent blik på processen og forsøgene med tagging. Fotograferne brugte et år på at infiltrere den hemmelige graffitikultur, en opgave, der krævede, at de fuldt ud absorberede de uskrevne spilleregler, mens de kæmpede med stressende missioner i svagt lys, ofte forfulgt af sikkerhed og politi.
“Take A Walk On The Graff Side” indeholder en samling analoge fotos af Disk One fra årene 1986-2023. Disk One har tidligere udgivet bøgerne Copenhagen Graffiti 1 og Copenhagen Graffiti 2. I denne tredje bog får vi udover København også følge med ham på hans rejser til New York, Amsterdam, London, Rom og Berlin. Burners, throw-ups, tags, paneler og stemningsfulde billeder fra nogle klassiske graffitispots blandes frit i bogen. Billederne er nøje udvalgt af Disk One fra hans samling af næsten 40 års fotografering.
Københavns baserede SABE [FYS RIS] har været aktiv siden 80’erne og er i dag klassificeret som en af verdens mest legendariske graffiti skrivere. Det, der gør Sabe unik, er hans blanding af stilarter og udtryk, hvor han styrer hele graffitispektret fra 2 minutters throw ups og 15 minutters paneler til at bruge en dag eller to med en burner wall. Bogen “SABE Still Around” indeholder 260 sider med over 500 fotos og små historier om Sabes.
Bl. a. om dens historie, spraydåser og pistoler, forskellige slags graffiti, miljøet, kunst eller håndværk samt om at lave sin egen graffiti. Bogen er beregnet til danskundervisning fra 9.-12. skoleår
Copenhagen Graffiti 1985-2016 byder på et tværsnit af over 30 års graffiti i den danske hovedstad. Bogen trækker på det personlige arkiv hos DISK, der selv startede med graffiti i 80’erne og har været tæt på begyndelsen. Bogen er opdelt i tre episoder med 80’erne, 90’erne og 2000’erne frem til i dag.
Efterfølgeren til Copenhagen Graffiti, der blev udgivet i 2016 og som i skrivende stund allerede er blevet trykt i fire ekstra udgaver. I denne bog har Disk fortsat gravet i arkiverne og suppleret op med nyere billeder. Alle billeder i bogen er taget med et analog kamera og bogen indeholder en god blanding af vægge, toge, tags og throw-ups. 164 sider af Københavns graffiti dokumenteret fra 1986-2020. Bogen indeholder en bred vifte af stilarter fra malere og crews.
De karakteristiske navneskilte er med årene blevet nogle af de gode venner, man hilser på, hver gang man cykler forbi. Kører i bus. Går tur. Eller bare er rundt i byen. Og man glæder sig over placeringen, udformningen, konteksten… ZUSA? Hvor stammer navnet fra? Det er en forkortelse af det tyske ord zusammen, der betyder at være fælles, at være sammen. Det er det, Zusa ønsker med sine navneskilte. At skabe et fællesskab i det offentlige rum. – Katrine Ring,
Graffiti Håndbogen 2 – En Guide For Begyndere er for dig som har prøvet at male lidt graffiti men gerne vil lære mere om teori, teknikker og materialer. Bogen viser trin for trin alle grundlæggende aspekter til at udvikle ens personlige graffiti style og er pædagogisk opsat så alle kan være med. Graffiti håndbogen er en hardcover bog: 72 sider spækket med billeder, illustrationer og forklaringer. Opsat, illustreret og skrevet af Eske Touborg
Bogen fortæller gennem mere end 600 billeder, citater og faktuelle tekster historien om graffiti på de gamle københavnske S-tog, der gennem 25 år har fungeret som et rullende galleri for den forbudte kunstform.
Tematiske hovedstrømninger og en underskov af anekdoter. De fire elementer: breakdance, graffiti, dj’ing og rap.
Dansk gadekunst er en antologi eller måske rettere et patchwork af artikler, interviews, essays og fotografier, der giver plads til gadekunstens ansigter, meninger og stemmer.
Graffiti håndbogen er skrevet med det formål at alle kan starte med at male uanset erfarings niveau.. Bogen blev udgivet i 2014 og har sidenhen solgt mere end 2000+ eksemplarer Bogen er både skrevet og illustreret af Eske Touborg Matthiesen.
En kronologisk, visuel fortælling om de første 13 år i dansk/københavnsk Hip Hop kultur. Flyers og plakater var Hip Hop kulturens nyhedsmedie for at sprede budskabet om et arrangement, jam eller koncert. Tilsammen giver de et billede af en kultur, hvor man gjorde tingene selv.
Den mest stjålne bog i danmarkshistorien. 1985 var året, hvor graffiti eksploderede i Danmark. Alle passende sikre mure og vægge i det offentlige rum. Læs om hvordan bogen blev til.
1986 – Skriften på væggen Skriften på væggen Udgivet: 1986 Af: Kristian Kristiansen Forlag: Lademann Sider: 48 ISBN: 87-15-07860-4 / 8715078604 2014 – Copenhagen Blackbooks “Copenhagen Blackbooks” er en unik samling af 32 danske graffitimaleres blackbooks. Alle skrivere har bidraget med fortællinger og historier, hvilket giver læseren et hidtil uset og virkelig sjældent indblik i…
En kronologisk, visuel fortælling om de første 13 år i dansk/københavnsk Hip Hop kultur. Flyers og plakater var Hip Hop kulturens nyhedsmedie for at sprede budskabet om et arrangement, jam eller koncert. Tilsammen giver de et billede af en kultur, hvor man gjorde tingene selv.
Udstillingskatalog fra Dansk Graffiti 1984-2013, viser værker af mere end 100 graffitikunstnere i en tidsperiode på 30 år med dansk graffiti. Bogen viser værker fra udstillingen men også en masse fotos fra kunstnerens personlige samlinger.