Steel Stories

Beskrivelse

Igennem storbyens graffiti historie har det at male toge altid været det ultimative mål. De fleste mennesker kender ikke historien bag et tog-piece, men ser kun det færdige værk.

Denne bog vil dokumentere stemningen og atmosfæren når en graffitimaler går på mission. For hvad er det, der får en person til at risikere høje erstatningskrav og til tider fængselsstraffe, for at få sin “kunst” ud til folket? Er det respekten i miljøet? Er det for spændingen og oplevelsens skyld?

Eller er det bare for at få noget afveksling fra en ellers ensformig hverdag? Måske det hele og mere til. For det er ikke alle mennesker i dagens Danmark der gider at se “Vild med dans”.

Vi har opsøgt 30 forskellige togmalere, både gamle og unge, pensionerede og aktive i Danmark. I stedet for et personligt interview, fortæller de deres vildeste, sjoveste eller bare mest langt ude historie fra en malertur i yarden.

VICE: Hej Mix-Madsen. Er du tit herude og se BK Frem?

MIX: Ja, jeg kommer til næsten alle hjemmekampe. Så står jeg ovre i hjørnet ved siden af Rødderne og ryger cigaretter.

VICE: Du har skrevet en bog fuld af røverhistorier fra graffiti-miljøet.

MIX: Ja, det er rigtigt.

VICE: Hvorfor er det vigtigt?

MIX: Jeg har arbejdet med graffiti i mange år. Jeg laver selv noget kommercielt arbejde, hvor jeg maler for firmaer mm. Så jeg er kommet i graffiti-miljøet i mange år og har bl.a. lavet to graffiti film, Superfly og Streetlife.

VICE: Superfly? Er det den, hvor der er hjemløs mand, der får suttet pik i en DSB-yard?

MIX: Haha. Ja, det er det.

VICE: Den så jeg som 15-årig. Vi sad oppe hos min ven Morten og røg dårligt hash og malede kruseduller på A-4 ark. Vent, det var et sidespor. Hvorfor lavede du den her bog?

MIX: Jamen, jeg er som sagt kommet i det her miljø i mange år og tiderne. De er ret fede, så jeg synes at de skulle bevares for eftertiden.

VICE: Hordan fik du alle de her malere til at fortælle de her historier?

MIX: Jeg trak lidt på mine bekendtskaber. Så var det noget med tage en pose bajere og et par joints med. Det lettede stemningen lidt.
Det overraskede mig så ærlige folk var. Der er alt fra sammensted med forældrene, vold og “jeg maler aldrig toge mere” og “Man skal aldrig gi op”.

VICE: Normalt har graffitiboger billeder af hele pieces. Det har den her ikke.

MIX: Der er nogen, der har undret sig lidt over det, men det er helt overlagt. Alle de billeder, som er med i bogen er stemningsbilleder, der skal fange følelsen af at være i yarden. I forbindelse med den her bog har jeg faktisk besøgt alle tog-yards i hovedstadsområdet, for at de malere, der læser i bogen skal kunne genkende alle de her steder.

VICE: Hordan har graffiti ændret sig de sidste tyve ảr?

MIX: Det er jo flere forskellige bølger, der skiftes med at komme op.

Lige nu er der en stor throw-up bølge, hvor folk gerne vil smadre igennem. Jeg er lidt ligeglad med, had der er moderne. Det hele er fedt.

VICE: Her kommer det obligatoriske spørgsmål om hvorfor det er fedt at male på toge.

MIX: Bl.a. fordi det kommer rundt i hele hovedstaden og bliver set af mange mennesker. Der er også spandingen i det og hele miljøet omkring det. Og så tror jeg det er fucking optur at se sit maleri rulle ind på stationen. København plejede at være et sted, hvor malere fra andre lande kom for at male toge. Men det er lidt slut nu. De nye toge er ikke ligeså fede at male på. Hvis du vil have et ordentligt lærred, så bliver du nød til at gå over vinduerne. Det er ærgerligt.

VICE: Hjælp vores unge læsere lidt. Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil begynde at male graffiti.

MIX: Hvis du gerne vil være dygtig, så gå ned på de lovlige mure og mal en masse. Så bliver du hurtigt en bedre maler. Men, hvis du gerne vil have noge fede oplevelser, som er færreste forundt, så køb nogle kander og tag ud i yarden og mal på nogle toge.

Tak til alle malerne og alle der hjalp med at få Steel Stories til verden. Og stor tak til Morten for at flette den sammen. Skud ud til alle i Outsiders Pro.

Kilde: www.vice.com