CMP ONE
En pioner på den danske graffiti scene, der siden 1984 repræsenterer og promoveret Hiphop-kultur i og uden for hans by Næstved.
Næsten hvert eneste maleri, jeg laver, er en hyldest til denne Hip Hop kultur. Især en hyldest til den tidlige scene i New York.
Fortæl os lidt om din begyndelse, hvordan scenen blev orkestreret i din hjemby, forholdet til København og i forlængelse heraf resten af verden.
Uden helt at forstå, hvad dette nye gadefænomen hip-hop handlede om, blev jeg totalt forelsket i dette utroligt stærke udtryk, da jeg oplevede det første gang i 1984. Alt var så nyt og frisk. På en måde føltes det, som om jeg havde ventet på det i så lang tid, og det ændrede bestemt mit unge liv. Samme år mødte jeg Spino5 i en bboy break battle, og vi blev straks venner. Spino5 overbeviste mig om, at vi var nødt til at involvere os i graffiti-skrivekulturen. I 1986 var hele scenen stort set uddød i min hjemby, men på en eller anden måde formåede vi stadig at fortsætte.
En aften i 1989 besluttede vi at producere Danmarks første graffitimagasin, ”Fantazie”. Ideen med dette underjordiske sort/hvid fotokopierede magasin var simpelthen at opbygge et netværk og virkelig skabe forbindelse til folk i scenen. Vi ønskede også at give de første numre af dette meget primitive blad væk, men annoncerer vores adresser med teksten “pris: 3 billeder” på bagsiden. Så da vi hørte om en RUN DMC-koncert i København, virkede det som en god mulighed for os at markedsføre bladet.
Selvom den danske scene ikke ventede udgivelsen, repræsenterede den på en eller anden måde en ny stemme for mange skrivere, og interessen blev vild. Vi modtog tusindvis af billeder, magasinet rejste fra den ene hånd til den næste, fra det ene land til det næste land, og i 1990 indså vi, at vi havde formået at opbygge vores eget netværk. En aften ringede Spino5 til mig med nyheden om, at han lige havde modtaget et brev fra PJAY med fremkaldte billeder af en gammel SEEN PJAY wholecar og en ny SEEN ZOOM væg. Wow! Vi havde aldrig forventet, at noget lignende ville ske.
Din kunst teleportere os til scener og situationer, som vi kun kan relatere til på afstand, og de er præget af en levende nostalgi – hvor kommer denne interesse fra?
Næsten hvert eneste maleri, jeg laver, er en hyldest til denne kultur. Især en hyldest til den tidlige scene i New York. Og ja, jeg maler bestemt disse billeder med kærlighed, respekt og taknemmelighed, jeg gætter på det rigtige ord for alt det, der er nostalgi. Jeg føler mig så heldig, at jeg blev knyttet til dette som ung teenager, og nogle gange når jeg maler, formår jeg at gense de følelser, jeg havde, da jeg først kom ind i det her. Det er helt sikkert blevet et koncept for mig.
Fortæl os om, hvor vigtig musik er for din kunst.
Musik er MEGET vigtigt for mig, når jeg maler. Nogle gange sammensætter jeg en playliste, ofte begyndende med jazz, der går videre til funk, electro funk, nøje udvalgt rap og så tilbage til noget dejlig jazz igen. At finde dit indre jeg ved at være forbundet med de rigtige melodier, mens du maler, er noget af det bedste, jeg ved i livet.
Vi er også imponerede, fordi mange af os er vokset op med din kunst, og de af os, der ikke var så heldige at se den live, er blevet forbløffet over din teknik. Hvorfor brugen af tuscher?
Tak skal du have! Det betyder meget! I mindst 20 år har jeg fokuseret på at nærme mig mine malerier som store tegninger eller skitser. Som da vi malede væggene i den restaurant i København i februar 2019, var det en fornøjelse at bruge sorte tuscher som de sidste linjer. Det er det faktisk altid, hvis betingelserne er de rette for det. Så ja, jeg elsker tuscher. Og tilbage til nostalgien, mit første rigtige graffitiværktøj var en såkaldt kliktusch eller malingstusch. Jeg bruger dem selvfølgelig meget anderledes nu og selv de virkelig slidte tuscher er super anvendelige.
Hvad synes du om hiphop-scenen i dag, og graffiti i særdeleshed?
Det er virkelig anderledes, end da jeg startede, og nogle gange forstår jeg måske ikke helt alle de nye metoder og trends. Men alligevel nyder jeg at se og følge den igangværende udvikling af denne bevægelse. Jeg nyder også, at det i sidste ende handler om navnet. Det handler om at have gode mennesker omkring sig, at bygge en stærk og fantastisk crew og så lære fra disse mennesker. I sidste ende var det det, der hjalp mig med at definere mig selv og derfor finde min egen vej i kulturen.
Hvad er det sted, du har nydt mest at male, og hvorfor?
Det er ret svært at svare på, men jeg husker tydeligt, at jeg malede i The Freedom Tunnel i New York med Spino5 og Swet. Det blev helt specielt for os af grunde, der vil forblive hemmelige!
Ok, ok… Fortæl os om “Urban Discipline”-æraen med Dare.
På en meget eventyrlig måde mødte vi Dare i Basel i 1994. Siden det allerførste møde har han spillet en stor rolle i mit liv og den måde, jeg ser på graffitikulturen. Jeg vil altid huske de mange, mange, mange samtaler, vi havde, og hvordan han altid ville inspirere mig til at gøre det bedre. En dag ringede han til mig og sagde, at han havde bedt Daim og Getting Up-teamet om at få mig med i Urban Discipline-showet i 2002. På så mange måder skylder jeg Dare så meget. Mest af alt for at være sådan en god ven.
Hvordan opstod forholdet til Os Gemeos?
Spino5, Swet og jeg mødte dem første gang i München i 2000. Vi spiste middag med dem i en fed ungdomsklub midt i byen. Først var det bare et hurtigt hej, men de følgende år løb vi også ind i dem igen i Lissabon og Hamborg. Mange år senere, i 2015, inviterede vi dem til at lave et vægmaleri i Næstved, og det var så godt at mødes igen og indse, at de var lige så hiphop seje, som første gang vi mødtes.
Vi har indtryk af, at dit privatliv og dit arbejdsliv krydser over en del, og at du på et virkelig passioneret niveau har etableret dig som fanebærer af hiphopkulturen. Hvordan blev du kulturleder?
Sandheden er, at mit engagement i den lokale ungdomskultur har haft stor betydning for, at jeg har arbejdet mig ind i kommunen. I 15 år har jeg arbejdet på Næstved Ungdomsskole og er leder af Projektlaboratorieafdelingen. At bruge hiphop-discipliner er et stærkt undervisningsredskab, der meget ofte giver store resultater. Sammen med et fantastisk team organiserer jeg en lang række forskellige kulturprojekter – alle med missionen om at give unge mennesker større læringsoplevelser.
Kan du fortælle lidt om festivalen, som du arrangerer i Næstved?
Næverland Festivalen er en urban festival arrangeret af en sej gruppe unge mennesker og mit team inklusive Swet på ungdomsskolen. Siden 2013 har vi inviteret musikere, DJs, kunstnere og dansere fra hele verden, eksempelvis Skeme, Tkid og Freedom som lavede fantastiske artist talks og malede med alle de lokale helte. Alt i alt er det virkelig et godt projekt, der giver de unge en ægte følelse af ejerskab.
Hvad er fordelene/ulemperne ved at arbejde i en lille by?
Jeg har indset, at et stærkt team virkelig kan gøre en forskel i en lille by. På den anden side kan det nogle gange være et problem at producere byprojekter i en lille by.
Hvilke projekter arbejder du på for fremtiden?
Lige nu prøver Swet og jeg at finde mere tid til at arbejde på og i vores nye studie. Bortset fra det er hovedplanen at fastholde det, vi laver. Jeg håber også endelig at komme i gang med mit eget bogprojekt inden for det næste år.
Hvem er de mennesker, der påvirker dig, og hvordan gør de det?
De gamle mestre i spillet har altid påvirket mig – mest af alt på grund af deres historie og den måde, de formåede at skabe noget ud af ingenting. Det har jeg altid betragtet som meget inspirerende.