FREEZ

Den første ubestridte konge fra 1984 til 1987

Interviewet fra Magic. Moments Graffiti Magazine nr 2 – 1999. Oversat fra engelsk

Interview med Old school FREEZ fra CRIME CREW.

Hvem var den første til at gøre det? Det er altid spørgsmålet, når det kommer til graffiti. Hvem skrev historie og var stamfaderen til det, der er i dag? Når det kommer til københavnsk graffiti-historie, dukker et navn op: FREEZ fra CRIME CREW. Den første ubestridte konge fra 1984 til 1987. Manden, der lavede den første whole-car i København, den berømte “EYES*. Så vi, Magic Moments, følte, at det kun var passende at sætte sig ned og få en snak med den levende legende.

Først og fremmest, hvad der inspirerede dig i starten, da der ikke var nogen graffiti overhovedet i København? Var det filmen Wildstyle, eller var det Louisiana-udstillingen fra 1984 “New York Graffiti” eller var det.

Okay, hold op, lad os gå et stykke, langt, langt tilbage til dengang, hvor “Daddy’s Dancehall” var stedet, hvor alle gik. Nogle gange gik vi til denne pladebutik, hvor de havde en video kørende med “Top of the Pops”.

Det var Shalamar med “A night to remember og i baggrunden Jeffrey Daniels lavede nogle mærkelige bevægelser og alle udbrød “Hey, cool, electric boogie!*. Pludselig var der denne film på vej i denne gamle pornobiograf kaldet Wildstyle. Jeg tror, det var den eneste gang, at Caligula blev taget af playlisten. I hvert fald gik vi alle for at se den og især for at se breakdancen og boogien. Men den var fyldt med alt det her graffiti, og det irriterede mig for helvede. Men jeg var aldrig rigtig god til det med dans, og samtidig prøvede jeg at gå ind på Institute of Modem Art. Så jeg begyndte at male lidt, det gjorde TNT også, bare for sjov. At skrive og danse var en del af den samme hiphop-kultur, ha-ha-ha. Jeg tror, det var det, der startede.

-Hvad med din tid, starten, hvornår var det, og hvordan fik du dit navn?

– Jeg begyndte i 1984, 18 år gammel. I 1987 lavede jeg mit sidste stykke. Så sagde jeg, at det var det, jeg er træt af det lort. Jeg tagger dog stadig, jeg gjorde nogle for et par måneder siden. Jeg tegner stadig en masse, jeg laver bogstaver. Lige nu laver jeg bogstavet “E” meget, jeg har to af dem, og jeg synes, det har nogle fine kurver og gode muligheder. For at fortælle dig sandheden. Jeg har faktisk fået mit navn fra et britisk popmagasin, der hedder Record Mirror. Det havde nogle bagstykker i sig. En af dem sagde “SNAP”, og det syntes, det var et fedt navn, så jeg tog det. Dengang skrev du dit navn på et papir og stjal alt fra Subway Art, som udkom i 1985. Alle gjorde det. Lidt senere så jeg en, der hed MC Freez og jeg tænkte at det var et sjovt navn, så jeg tog det i stedet for.

2011

– Lad os vende tilbage til de gode gamle 80’ere med Marco Polo-skjorter og fat lases-sko og tale om skriver livet dengang. Du var en af pionererne og startede tog skriver scenen…

-Jamen, det var virkelig DIMMER, der fik mig ind i det hele, Jeg levede på et kollegieværelse og lavede virkelig ikke noget røv og skrev lidt ned på Lyngby Station, Det var kun arcund, hvor jeg boede, A-linjen og hele Virum-Lyngby-Sorgenfri området. Jeg var lige flyttet ud af mine forældres hus, og jeg begyndte at reoler, reoler som en gal fra alle butikkerne. DIMMER fik mig til at stjæle dåser overalt og sagde, at vi var nødt til at gå til enden af slutstationerne. Vi gik til Holtegården, men det var sådan et forfærdeligt sted, så vi gik videre nordpå til Hillerødsgården.

Det var vores yndlingssted, på grund af de dejlige øde omgivelser deroppe. På et tidspunkt mødte vi ZENITH og sluttede op med hende, fordi hun havde en bil, og vi slappede af hos hende med den berømte popcornmaskine. Alt var meget spontant dengang, f.eks. den første wholecar ‘EYES’. Det var ikke planlagt, kun malet bogstaverne og der var en hel flok mennesker med mig, der lige begyndte at fylde ind, og resten er historie. Det tog en hel nat at lave en wholecar dengang, fordi der ikke var nogen fatcaps. Så for at lave en wholecar fra top til bund, fra ende til anden tog ca. fra omkring klokken 1 til klokken fem. Også den berømte “FREEZ-DIMMER” ufærdig wholecar, der tog en evighed, og vi blev stadig ikke færdige med den. Vi havde tonsvis af dåser men vores caps blev ved med at fucke up.

– Lad os vende tilbage til de gode gamle 80’ere med Marco Polo-skjorter og Docktides-sko og tale lidt om skriverlivet dengang. Du var en af pionererne og startede tog skriver scenen…

Jamen, det var virkelig DIMMER, der fik mig ind i det hele, jeg boede på et kollegieværelse og lavede virkelig ikke en skid og malede kun lidt på Lyngby Station, Det var kun der omkring, hvor jeg boede, A- linje og hele Virum-Lyngby-Sorgenfri området.

Jeg var lige flyttet ud af mine forældres hus, og jeg begyndte at stjæle, stjæle som en gal fra alle butikkerne. DIMMER fik mig til at stjæle dåser overalt og sagde, at vi skulle hen til nogle af slutstationerne. Vi gik til Holte-yarden, men det var sådan et forfærdeligt sted, så vi gik videre nordpå til Hillerød-yearden.

Det var vores yndlingssted deroppe, på grund af de dejlige øde omgivelser. På et tidspunkt mødte vi ZENITH og hooked op med hende, for hun havde en bil, og vi slappede af hos hende med den berømte popcornmaskine. Alt var meget spontant dengang, som den første wholecar ‘EYES’. Det var ikke planlagt, kun malet bogstaverne og der var en hel flok mennesker med mig, der lige begyndte at fylde ind, og resten er historie. Det tog en hel nat at lave en wholecar dengang, fordi der ikke var nogen fatcaps. Så for at lave en wholecar fra top til bund, fra ende til anden tog omkring fra klokken 1 til klokken fem.

1985

Også den berømte “FREEZ-DIMMER” ufærdige wholecar, som der tog en evighed, og vi blev ikke færdige med den. Vi havde tonsvis af dåser, men dyserne blev ved med at fucke op og det var bare et helvede. Vi blev opdaget og måtte gemme os i buskene. DIMMER var panisk og sparkede mine briller af, da vi forsøgte at gemme os, og pludselig løb alle bare i alle retninger. Jeg lå der og ledte efter mine briller i mørket og bandede den forbandede Hillerød-yard af helvede til. DIMMER løb grædende hele vejen til Allerød, hvilket er en lang, lang vej. Gennem alle golfbanerne, faldt i en å, næsten druknet, gennem en sump og tog toget hjem til sin mor, Der var politi overalt, lige meget hvor vi gik hen den nat, det var sygt.

Om DIMMER, han var altid bange da vi malede. Jeg lavede altid bogstaverne for ham, og så udfyldte han dem, og jeg lavede den endelige disposition. Han gjorde aldrig noget for sig selv, han var en udvaskning. Det første tog peice jeg nogensinde lavede var i Holte yarden og det regnede massivt. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle holde dåsen, og bagefter kunne jeg slet ikke forstå, hvorfor den ikke lignede dem, jeg snart havde i filmen.

Hvordan var yards dengang, hvad med vagter og sikkerhed..

Det var ikke altid let Jeg var hovedsageligt nordpå ved yarderne nær mit hjem. Men jeg var også meget i Ballerup-gården med SECHER, som var hans legeplads. Der var denne gang, hvor vagtfirmaet, kaldet ABC Døgnvagt, stoppede, efter at DSB Trafikstyrelsen) opsagde deres kontrakt. Så i en måned var der ingen, der vogtede togene, det var helt sindssygt herude. Folk løb rundt derude, vi havde bål og en ghettoblaster, der spillede, mens vi malede. husker, at SECHER sang og skreg, da vi malede. Han kendte også en af vagterne derude som fortalte vagterne selv gik rundt og sprøjtede maling ud over togene for at få DSB kontrakten tilbage.

Vi kunne male overalt, så DSB forsøgte at sætte denne lille normale DSB-arbejder til at bevogte togene. Så om natten kom han derned, mens vi malede, men vi smed bare nogle dåser efter ham og gemte os grinende i en busk, indtil han gik tilbage til sit lille hus. De kunne ikke gøre noget, så på det tidspunkt kørte pieces i mange uger, det var virkelig en vanvittig måned.

´´

1985

Okay hvad med denne fyr Jan Kledahl fra ABC-Døgnvagt, den berømte graffiti-detektiv, kan du huske ham?

Nå, han var ligesom julemanden, den fyr du hørte om, men ikke vidste noget om. Jeg nåede aldrig rigtig at møde ham, og han fik mig aldrig.

Jeg så ham mange gange i hans bil, når vi var ude i nærheden af yearderne. Men LILLE LARS havde en fætter, som kørte rundt med ham i hans lille hvide bil. LILLE LARS fik sin kusine til at vise ham ud til disse virkelig mærkelige steder. Vi var selvfølgelig på en helt andet spot, ha-ha-ha. Men igennem bogen “Dansk Wildstyle Graffiti” fik han at vide, hvem vi var, som “Er det ikke dig der går ind i den bil med den rygsæk?”.

Så han sad dere, i sin lille latterlige bil med spotlyset på taget, hver eneste aften foran min lejlighedsbygning og ventede bare kun på mig. Lige indtil min mor en dag gik ned og bad ham om at fucke af. Han var bestemt dedikeret.

Pludselig begyndte der at cirkulere et rygte om, at han havde dræbt sin kone eller sådan noget. Jeg tror, det var det, der fik ham fyret fra sit vagt job hos DSB. SECHER og jeg lavede en wholecar farvel til hans ære. *Farvel Jan Kledahl” som vi aldrig igen, før vi kom i retten. Anklageren viste os et fotografi af vognen og sagde “Indrømmer i at i har lavet dette?” Hvor vi svarede Hell Year! – Selvom han ikke fangede mig så var jeg ikke urørlig. Jeg husker en gang vi havde malet i Hillerød yearden, men var løbet ud af malling. Vi var ret sure og måtte gå tilbage til stationen og sove i toget. Vi havde brugt handsker så vi følte os ret sikker. En vagt så os og lagde to og to sammen, gik hen og tjekkede yearden og fandt våd maling. Pludselig lyste hele stedet op, og der var betjente overalt. Vi prøvede at vise dem vores rene hænder og hævde vores uskyld, men de trak os ud af toget og ABC-Døgnvagt-vagten sagde *Hey, det er FREEZ”. Busted..

-Hvad med alle de mennesker, du malede og hang ud med dengang, ser du dem stadig fra tid til anden…

Hmm, jeg har ikke rigtig kontakt med dem mere. Nogle gange møder jeg en fra dengang og siger bare hej og vi griner lidt. I dag er jeg ældre og har et arbejde og en familie at tage mig af. DIMMER er musikproducer i USA nu, laver gangster-rap, det er det sjove ved hiphop. Nogle mennesker lærer ting og gør det til noget stort, og andre når det bare aldrig nogen steder. Folk bliver kunstenere, fotografer, har deres eget lille studie eller producerer musik. det er både sjovt og interessant at se, hvor det har ført folk hen.

Hjørring revyen 1985. Foto Alexis Grimm

Rivaliseringen mellem dig og KYLE og WHAP-GANG?

Jeg har altid ønsket at være venner og bare hænge ud, men de var ikke så nemme at omgås. De havde deres lille vennekreds og troede, at vi fra Lyngby var en flok forkælet morsdrenge. KYLE og GOOFY og resten var et stramt hold, og uanset hvad du gjorde eller sagde, havde de altid en hurtig negativ respons.

Så selvfølgelig irriterede det dem endnu mere, da jeg lavede den første wholecar. Efter det sagde KYLE altid, at vi ikke fyldte hele toget ud, at man stadig kunne se det røde stål. Udover det synes jeg, det altid var ret fedt, jeg mener, jeg havde mine pladser og de havde deres, de hang ud i “Cinema 1-8” hvor KYLE altid spillede Kung-Fu på arkademaskinen, så det var stort set det. Jeg besluttede at holde mig til mig selv og mine venner

-Bogen Dansk Wildstyle Graffiti, der udkom i 1985 og fungerede som bibel for den danske scene i årevis og stadig gør, fremviste dig og dine værker. Fortæl os noget om det.

-Jamen, man kan sige meget om DIMMER, at han var en bange lille mors dreng, men han var god til at skabe kontakter og kendte mange mærkelige mennesker. Han skaffede os lovlige jobs eksempelvis hos rejseselskabet Spies, og en masse andre mærkelige jobs. Han tog også kontakten til forfatteren Peter Skaarup, han var hurtig og det lod til også det pissede KYLE af fra tid til anden. Han var som en maneger, han hooked mig op med meget, og han havde også meget at gøre med Thomas P. Hejles Ungdomsklub (en ungdomsklub, der spillede en vigtig rolle i fødslen af dansk graffiti). Men der gik jeg ikke hver dag som så mange andre, Det tror jeg, jeg var lidt for gammel til.

Du ved, drengene ville spille ping-pong, og pigerne hang ud i kælderen med alt for meget make-up på. DIMMER ville altid derind, men jeg syntes, det var sjovere ude i Lyngby. Min mor var alkoholiker, hun lå bare på sengen, så havde hele lejligheden for mig selv.

Men alle hang ud i “Klubben”, som det hed. De havde fester derinde med sjove navne som Fresh Fest, og jeg lavede nogle flyers og plakater til det. Jeg har ikke tid til sådan noget i dag, jeg er på mit arbejde fra tidlig morgen, og jeg har min kæreste og min lille datter at komme hjem til om natten, så det tager meget af min tid. Jeg lavede også en masse ryg maker for andre skrivere, med Posca-thusher, indtil jeg havde maling under armhulerne, det var en fed ting, men i sidste ende kom det til et punkt, hvor folk næsten var motorcyklister med store Harley’er. ha-ha!

1985

Invasionen af den hollandske stil i 1986.
Hvordan havde du det med, at det på en måde ødelagde den stil, der var bygget op siden 1984?.

Det var en åbenbaring. Her var vi og lavede mærkelige ting, der var helt taget fra Subway Art, og en mennesker kom og ændrede alt, BANDO, JOKER og SHOE viste os, at der var andre og nye muligheder, og med et slag startede alle på at gøre det. Det var en kæmpe stor drejning, stilmæssigt. Jeg tror egentlig min stil var spontan, før hollændere dukkede op, lavede jeg mere glad graffiti. Efter dem blev det mere abstrakt med fades og sådan noget. Jeg tegnede altid meget, men når jeg var ud at male, lagde jeg altid skitsen i lommen og fandt på noget ud af hovedet. Jeg malede med nogle af hollændere engang, jeg tror det var i Buddinge. Vi lavede et CRIMETIME piecet med en drage eller var det en slange, det kan jeg ikke huske.

En ting jeg kan huske er deres vanvittige black books, de var store, virkelig store. Og overfyldt med fantastiske pieces. Og de havde Superstars-sko og bæltespænder med deres navne. LILLE LARS fandt mine gamle FREEZ bæltespænder for et par år siden. Det hele var rustent, men jeg pudsede det op igen. den kan ikke have bæltet på mere, jeg er blevet lidt større siden de dage.

Magic Moments 4 - 2000

-Hvad synes du om Magic Moments?

Jamen, det kan jeg bestemt godkende. Jeg har altid været klar over, at der var alle disse magaziner, men de har været lidt for undergrund for mig. Jeg ved ikke, hvor jeg skal få fat i dem. Internettet har været lidt nemmere for mig, hvor jeg har fundet en masse hjemmesider, både på dansk, amerikansk, tysk, fransk.

-Hvordan har du det, når graffiti bliver ved med at komme tilbage til dig?

Jeg synes det er genialt, jeg synes det er fedt at graffiti stadig er i live. Jeg ser en masse næsten hverdag og bliver ofte inspireret, du ved jeg får den gamle kløe igen.

Nogle gange får jeg lyst til at gå ud og male og lave nogle mærkelige ting.
Men der er altid en million ting, du føler, at det aldrig bliver til noget. Jeg fortryder dog ikke, jeg er ikke bitter imod graffiti. Måske var jeg heldig at blive bustet så tidligt, ellers hvem ved, hvad der ellers kunne have være sket. Jeg mener, SECHER fik den største regning, og hvem skulle betale for det? Jeg kan nok aldrig lade graffitien forsvinde helt, jeg kan ikke lade være med at se mig omkring og se på al graffitien i København. Jeg tjekker farvekombinationerne og bogstaverne og forsøger at finde ud af, hvad der står. Jeg kan ikke huske nogle specifikke navne, men prøv at se på, who’s getting up, hvem der er god og hvem der er kendt.

-Måske har du set MOA eller TOWER eller RENS…

-Ha-ha-ho, ja RENS er et sjovt navn, der var en periode, hvor alle bare havde navne, der var en lyd, som RENS. Det er ligesom tv-programmerne i dag, de hedder CRUNSH, FLUNK, BANG…hvad som helst, bare en lyd. Graffiti i dag imponerer mig virkelig, jeg har været på internettet for nylig og set nogle flixs, der ser virkelig vilde ud. Der var engang, hvor alting bare var sølv, fordi det var det hurtigste, men ærligt talt tror jeg, at det hele er godt. På den anden side føler jeg nogle gange, at det er fortid.

Nogle dage har jeg det samme med graffiti, lidt som med gamle skoleklassetræf. Du ved *Hvad laver du nu?” Og jeg er lidt sådan “Hold din kæft”. “Er du en radio-DJ, hvornår får du et rigtigt job?”. Jeg mener, nogle gange ved jeg ikke hvad at sige eller hvordan man føler, så jeg nægter bare min graffiti fortid.

Dengang du var kendt som en vild rebel, har du det stadig i dig?
Hvis vi siger telefonbokse og bomber, hvad siger du så?

Så siger jeg BOM!!! Åh ja, det lort, det er jeg stadig nede med, men i dag laver jeg det ikke selv, jeg har fået mig en leverandør. Helt klart, jeg har det stadig i mig. Jeg ved ikke, hvad det er med drenge som os. Piger er ligesom “jeg vil se på en fin flot raket”. Jeg vil heller have noget, der sprænger i luften, det vil jeg aldrig blive gammel for. Det og graffiti er gået hånd i hånd.

Jeg mener først, jeg blev bustet for FREEZ og fik en betinget dom. Hvilket jeg selvfølgelig gik lige ud og ødelagde. Jeg fik en chance til. Fedt, lad os sprænge noget i luften! Det sjove var, at det var DIMMER, der fik mig til graffiti, og nogle andre drenge, der lærte mig bombe-tingene, men da jeg var den ældste kom jeg i søgelyset som hooliganen.

Pludselig var det “Du er 18, du skal i fængsel i fyrre år!” Ha-ha-hal Nej, seriøst, det var fordi alle de rygter begyndte at cirkulere i min lokale nabolag, at jeg havde noget at gøre med disse bomber. Så politiet besluttede at aflægge mig et besøg og foretog en husundersøgelse. De ledte efter bomberne, men i stedet fandt de en masse dåser og skitser.

De var vildt glade, så flere sager! Lige pludselig var det hele for meget.
Vi sad i Lyngby retssal og så alle disse pieces, som vi havde malede om natten og vi aldrig så igen. Det er fantastisk, vi var ligesom “Yeah!”. Anklageren troede, at jeg var hovedmanden, en rigtig mafiabos, der fik alle ud i kriminalitet. Jeg endte med at få 30 dage i Gribskov fængsel, hvor jeg sad og lavede skitser. Men jeg er ikke bitter, og jeg fortryder det ikke. Jeg slap billigt, tror jeg betalte 30.000 kroner i erstatning. Lige efter, da jeg var 21, troede jeg, at jeg ville ende som skraldemand. Men jeg klarede det videre i livet på trods af, hvad jeg gjorde, da jeg var ung, men hvis jeg kunne gøre det igen, så ville jeg det, for det var sjovt.

Del på:
Facebook
Pinterest
Reddit
WhatsApp
Threads
X