Tilbage i 1984 opstod dansk graffiti som en boble af uskyldig kreativitet, oprigtig nysgerrighed og fascination, som ironisk nok farvelagde George Orwells skæbneår. New Yorks ghetto Havde i 70’erne født et kunstnerisk udtryk, en eksplosion af bogstaver, figurer, farver og musik, som med sine tags, pieces & beats siden har forandret storbyernes rum.Da Graffitien ramte Danmark, blev jeg hooked som for så mange andre. Udstillingen på Louisiana må have gjort et stort indtryk på mig, selvom jeg er citeret for det modsatte. Jeg tog navnet GUBS, fordi det stort set ikke betød noget, som helst og mindede om et af mine tidlige øgenavne Kubik. Mine figurer var klart inspireret af billederne i Subway Art. Tegneserier af Vaughn Bode og Jean-Claude Mézières Linda & Valentin, ligesom bogstaverne i min første Gubs skitse, var inspireret af Will Eisner “Spirit”.

For at fortælle min del af historien og har måttet erkende at 40 år er længe siden. Langt det meste befinder sig i en tåge. Stykke brudstykker sammen og genvandrer memory lane. Jeg gik på en lille privatskole i Lyngby og boede i Herlev, som jeg husker det, jeg lavede ikke andet end at tegne og male graffiti det skoleår og mine karakterer raslede selvfølgelig også ned. Reakes og jeg kom til at gå i samme klasse efter sommerferien, da vores klasser blev lagt sammen. Vi bondede hurtigt om vores fælles interesse Graffiti. Den kolde krig rasede med sin grå dystopiske mismod, men når vi lavede graffiti, glemte jeg alt om Atom krig og verdens undergang. Style Wars dokumentaren og Subway Art udgjorde nerven i inspirationen. Et af mine minder fra dengang, var at sidde bagerst i busserne fra Herlev, med min mini ghettoblaster og høre Grandmaster Flash – The Message.

City Roit
Zenith og jeg er fra samme kvarter i Herlev, og jeg hang ofte ud med hendes lillebror Dize og spillede computer på hans Amstrad med indbygget båndoptager og det var i den periode, jeg lærte Zenith at kende. Hvordan jeg fik introduceret Reakes til Zenith eller omvendt kan jeg ikke huske, men hvis jeg kender Zenith ret, havde hun nok fået arrangeret, at vi alle 3 skulle mødes. Historien om City Roit er i korte træk, at jeg havde lavet en af mine første Gubs skitser “City Riot”, som ikke fængede Reakes, men blandt mine andre skitser/kruseduller havde jeg skrevet “City Roit” ved en fejl og som det funky menneske Reakes var, blev en tilfældig stavefejl grebet og City Roit født.

Hiphop paint it up
Herfra er der rigtig meget jeg ikke kan huske. Jeg forsvandt ind i skitser og billeder. Hvordan vi fik organiseret at komme og vinde div. konkurrencer er mig en gåde, men Zenith har helt sikkert haft styr på planlægningen, ligesom hun også fik alle Skriverne til at male på masonitplader til Dandy klistermærkerne. Reakes som kunne breakdance kom i Thomas P. Hejle og på meget kort tid hang vi ud i miljøet. En sjov anekdote er, at jeg fyrrer år senere falder i snak med Snek, der fortæller han, var med, da vi malede Funky, og at det var ham, der havde til opgave at holde styr på dåserne, og fordi han ikke havde talt rigtigt var, der ikke nok grønne til at udfylde bogstaverne. Sandheden er nok, at de grønne dåser var blevet brugt på min figur.

Hip Hop & oprør
Vi var meget forskellige og havde antennerne ude om hvad der rørte sig. 80’ernes subkulturer var fragmenteret og alt var ikke lige godt, men som Zenith en dag sagde: “Det var for os, en uskyldig tid” Ja! vi malede hvor man ikke måtte, men vandt de konkurrencer vi stillede os op i. Jeg vil mene at det generelle graffiti- miljø var præget af respekt og venskaber på tværs af grupperne. Vreden og oprøret kom først senere, og selvom mange vil mene at Graffitien bragte utryghed og bandevold med sig, må man minde dem om, at det fandtes i forvejen, og hvad der senere har bredt sig voldsomt ind i miljøet i form af vold og stoffer, skyldes efter min mening en forfejlet ungdomspolitik, der ikke er i stand til at håndtere teenageårenes behov for identitets søgen.

Da jeg satte mig ned for at skrive dette følte jeg, at jeg også måtte fortælle om fælles venskaber med Nicky og Flemmig, som Zenith og jeg havde uden for miljøet. For Skateboard & musik, spillede også en stor rolle. Min tilgang til Graffitien blev påvirket af Skateboard grafik, de mange Lp’er vi hørte, tegneserier vi læste og kopierede og ikke mindst Dize og hans Amstrad, men det må blive i en anden gang.

Reakes var helt klart den funky part i vores lille trio, og han fik meget hurtigt arrangeret, at vi skulle ud og male. Zenith skabte et netværk på ingen tid. Jeg vil anbefale at læse Zeniths og Caves anekdoter, eller lytte til deres unike interview, fra Holbar Hiphop. Personligt kan jeg ikke huske ret meget, men vildt at tænke på i dag hvad vi fik lavet. Jeg var jo en kylling, der aldrig kom ud og male på tog og møder alligevel stadig Skrivere, for hvem jeg har haft en stor betydning. Tak til Cave for dine rosende ord, Jeg skal nok tage dem til mig! Tak Sketzh og Bieboy for at fastholde dette lille kapitel i dansk kulturhistorie.

Just have fun
Vi ville bare have det sjovt, blive set og sætte vores tegn i byens rum. Da vi lavede “Just”, var det nærmest et statement og med Dansk Vild Style Graffiti, fik Peter og Helle sammen med kernen i det københavnske graffitimiljø: Zenith og Whap Gang, Freez og Dimmer, Bieboy, Sketch, Goon, Shame og Dark Roses, samt flere skabt miljøets manifest.

40 års kærlighed.
I dag læser jeg andres beretninger med fascination og forundres over, hvor forskelligt vi oplever verden. Prøver så godt jeg kan på sidelinjen at følge med. Elsker graffiti og grafiske værker på papir, træ, mur og lærred og måske fordi jeg aldrig selv kom ud og malede på tog, fyldes med respekt når malede tog sider triller ind foran mig på perronen. Fyldes med begejstring over de mange fede udstillinger og bogprojekter udgivet om og af Skrivere, ligesom litterære sprogspil og pastorale gemmelege har udvidet min horisont og forhåbentlig gjort mig mindre selvoptaget end 15 årige Gubs.

Museer er i dag blevet meditationsrum, hvor jeg finder ro og mening, bl.a. Glyptoteket som jeg besøger ofte for at sidde og tegne. Udstiller mine malerier og grafiske arbejder når jeg kan, for selvom der er løbet meget vand i åen siden 84, tager jeg mig ofte i at ville fastholde og udtrykke det, der for mig er Graffitiens største kvalitet – glæden ved at male og det fede piece.