Rens

I 1984 viste en pige fra min klasse mig billeder af graffiti, som hendes far havde taget med hjem fra New York. Hun forklarede mig, at jeg skulle finde på et eget graffitinavn, og vi begyndte at tagge sammen. Senere tog min mor mig med til en graffitiudstilling på Louisiana, og hun gav mig også bogen “Subway Art”. Fra den dag var der ingen vej tilbage. Jeg blev blæst bagover, og mit liv blev “fucked up for good”.

Jeg er ikke til lovlig graffiti. Jeg foretrækker at lave ulovlige ting. Jeg kan godt lide at gå ud og male alene pog at snige mig rundt og udforske natten. Der er en magisk og mystisk atmosfære, især langs togskinnerne, hvor der er et helt særligt lys. Selvfølgelig er det også sjovt at male, og det giver mig en god tilfredsstillelse bare at trykke på spraydåsen og se malingen komme ud.

Min stil er enkel og ren, hurtigt ind og ud. Gammel klassisk amerikansk stil. Jeg kan godt lide lige bogstaver og simple skrivere, men jeg beundrer også skrivere meget, som laver virkelig svære, og vilde komplicerede, perfekte tekniske ting – MEN jeg bliver aldrig en af dem – jeg er bare for meget et DAMP BARN!

For mig handler graffiti ikke om at gøre det kunstnerisk, og jeg opfatter ikke min graffiti som banebrydende på den måde. Det er ikke noget, jeg higer efter. Jeg kan virkelig godt lide at lave throw ups. Det er sjovt, hurtigt og uden forpligtelser. Det er også fedt at male tog, men i nuet er det ofte bare noget, man skal overvinde.

I 1991 tog jeg til New York, graffitiens mekka, med en kæmpe kuffert fuld af spraydåser, tusind dollars i lommen og kun det tøj, jeg havde på. Jeg vidste ingenting om byen, kun det, jeg havde set i bogen “Subway Art“. Jeg følte bare denne store trang til at tage derover og male.

Selvfølgelig stoppede lufthavnens sikkerhedsvagter mig. De spurgte mig flere gange: “Skal du male metroen?” Efter mange timer lod de mig endelig komme ind på landet. En time senere lavede jeg opkast i New York Subway.

Der er mange gamle skrivere, der snakker lort på internettet og dømmer andre menneskers graffiti. De sidder bag deres computerskærme og kalder sig selv “old school” og prædiker om graffitis historie osv. For mig er det ligegyldigt, hvor “old school” man er, hvis man ikke stadig er en aktiv spiller i spillet. Folk kan male, hvad de vil, og når man lukker computeren og går ud, er det en helt anden verden. Har ingen planer om at holde op med at male, bombe, eller tagge… da det føles som om jeg ikke engang er startet endnu!