WEL / ROMANCE

Siden 1984

Wel aka Romance. Også kendt som Zack anno sommeren 1984.

Hip hop eksisterer ikke i min verden før februar 1984, hvor jeg træder ud af mit klasseværelse og holder frikvarter på Lindegårdskolen i Lyngby. Jeg er 14 år gammel på dette tidspunkt og går i 8 klasse. Ude på gangen møder jeg Lars Winsløw, der danser electric boogie.

Det er første gang jeg iagttager electric boogie og det er første gang jeg møder hip hop. Mindblowing sjovt.! Lars Winsløw som går I klassen over mig i 9 klasse, er den legendariske electric boogie dancer fra Outtown Breakers. Outtown Breakers som vandt hold konkurencen i break dance inde på Alexandra, det må være omkring foråret 84, da der var danmarksmesterskab i break dance, bliver hurtigt mit ikon, min mentor, indgangen til hip hop.

På dette tidspunkt foråret 1984 er New York slet ikke inde i billedet, alt hip hop udspringer fra Lindegårdsskolen fra Lars Winsløw og Outtown Breakers, men hvor der er et bredt hold af elever fra Lindegårdsskolen, der samler sig om dette fænomen hip hop. Det er Lars Winsløw. Per Mossin, Mulle (Lars lillebror), Kuno og Claus (Magic 2), Jimmy fra 10 klasse, mig og et par andre fx Zig Zag (Martin), og der var også en kid, nede fra 5-6 klasse, han kunne lave windmill dog var det først efteråret han kom på banen, han var vidst græker, men han var endda bedre end Lars på det tidspunkt, i hvert fald til break dance….?

Romance 1989

I klassen under mig i 7 klasse går Thomas Winsløw (Mulle / Twice), som er Lars Winsløws lillebror, han chiller også electric boogie. Twice bliver også et status symbol for dansk hip hop, specielt inde på Thomas P-hejles, er det efteråret 84 videre ind i 85. De tidlige fakta vi havde om hip hop, var fra ungdoms magasinet ”Bravo” der i foråret 1984, hvor der var foto serier af break dance og electric boogie. Men vi havde en stærk hip hop kultur på Lindegårdsskolen allerede start 1984 og her var det Outtown Breakers med Lars Winsløw der var vores kilde….. Outtown Breakers som havde sin gang ude i Søborg / Bagsværd området og Dee tags, der dukkede op ude i Lyngby der i 85, var mindblowing på det tidlige tidspunkt i Lyngbys hip hop.

6.min dokumentation om B-boy crewet kaldet Outtown Breakers, København i 80’erne.

Filmen Wild Style med Zoro (Lee) i hovedrollen, blev vist inde i en af de gamle biografer på strøget, var det allerede maj eller juni måned 1984 og Per Mossin og jeg tog ind og så filmen. Der var kun to forestillinger på plakaten, dvs, Wild Style blev kun vist med to forestillinger på to dage.? Vi troede at det var en hip hop film om break og boogie, men blev i stedet introduceret til universet af graffiti. Og her blev jeg fascineret af graffiti fænomenet.

Hvad der undrede mig var, at der ikke var danske hip hoppere inde i biografen og se filmen, jeg tror, at der i alt var 7-10 mennesker og se filmen ud over mig og Per og publikum der var inde i biografen, var ikke hip hoppere, mindede ikke om nogen, ikke nogen man genkendte og jeg tror at Per blev lidt skuffet, fordi han var mere til break dance, og jeg var også selv lidt skuffet, men graffitien i Wild Style fangede mig og selvfølgelig også Per, jeg kunne se pointen med den del af hip hoppen?

Mange år senere taler jeg med Kyle og han forklarer det samme. Han forklarede også, at han var den eneste, der havde været inde og se Wild Style i denne biograf helt alene og at han heller ikke havde mødt nogle hip hoppere. Han havde endda efterfølgende spurgt alle homeboys i KBH om de havde set filmen, men ingen havde været der inde i den biograf.? Og Kyle og jeg konkluderer så, at vi (muligvis også Phase 5) så havde været de eneste, der havde set filmen Wild Style der, var det maj / juni 1984 inde i denne gamle før hen porno biograf på strøget, som ikke eksisterer mere. Jeg kan ikke huske navnet på denne biograf, men var den biograf, der viste Danmarks første hip hop film.

Senere viste de filmen Style Wars produceret af Henry Chalfant og Martha Cooper, dette i juni eller var det august 1984 vist på svensk TV. Men jeg startede med at male graffiti ude i Lyngby pga. filmen Wild Style kombination Style Wars og bragede op sommeren 1984, med mine første pieces på og omkring Lyngby Storcenter, videre Lyngby station, den lange væg ned mod Lyngby tunnelerne, hvor Per og Jeg, må være august 1984, malede en kæmpe ”Lyngby Graffiti”- som senere bliver til konceptet ”Lyngby Graffiti Drenge”, er taget fra den graffiti.

Mange tror at Lyngby Graffiti Drenge var lovligt skabt, men vi gik lidt halv amok med at male ulovligt…. Ikke fordi jeg skal prale, men jeg var lige en måned før med at male graffiti end Snap / Freez. Jeg ligger imellem Peyk (Phase 5) som anses for de første, der startede med at male graffiti pieces og så Freez, Om jeg er den anden eller tredje, der starter med at male graffiti ved jeg ikke, men jeg malede i hvert fald før Freez. (Ikke for at prale, men bare et info fact). Men forklaret på den måde, at filmen Wild Style, der blev vist i biografen inde på strøget i København maj måned 1984, er der hvor old school af graffiti starter, dvs, før filmen Style Wars, der bliver vist i svensk TV nogle måneder senere…

SWET så filmen selv samme Wild Style i en biograf oppe i Løkken, der blev vidst på samme tid (inde for de samme dage i samme periode) bare over i Nordjylland. Og Swet startede netop også med at male efter han havde set Wild Style, så Swet er også en af pionerene af dansk graffiti. Dansk hip hop historie må lige reflektere på forskellen mellem datoerne på Wild Style og Style Wars, hvornår de første gang bliver vist. Den dybere essens ligger deri…..

2021

Graffiti Gals.
Videre var der to piger fra min klasse, som havde malet graffiti på varehuset Magasins endegavl, hvor de havde malet et rimeligt stort piece ”Graffiti Gals”. Selv om de blev færdig med at male deres rimelige store piece, blev de sgu busted af politiet og lagt i håndjern og fik en klækkelig bøde og erstatningskrav, mener det var på 20.000 kr., dette sommeren september 1984. Dette var Danmarks første graffiti bustning og bøde erstatning – og så endda begået af to unge piger på ca, 14-15 år.!

Det mest underlige var, at de piger vidste ikke at jeg havde kickstartet navnet Zack, som var mit allerførste graffiti navn og som var bombet godt op i det centrale Lyngby månederne før. Og jeg vidste ikke, at det var dem, der havde malet dette kæmpe piece ”Graffiti Gals” på Magasins ende gavl også nede i det centrale Lyngby, til trods for at vi gik i klasse sammen.? Og der var ingen, der kendte til disse to piger og deres graffiti aktivitet, andet end jeg, der da i klassen gik rygter mellem alle pigerne i klassen, og at rygterne spredte sig videre til mig. Freez og Lars Winsløw, der efterfølgende blev opdateret på denne historie. Dvs, de eneste der kender til denne historie ud over mig, er Freez og Lars Winsløw (Hvis Freez og Lars kan huske det altså?). Giga mærkelig historie.!? Denne graffiti bustning med ”Graffiti Gals” kom i lokalavisen (muligvis avisen der hedder ”Det Grønne Område” eller et par af de andre lokal aviser ude i Lyngby. Man kan sikkert finde avis artiklen i Det Kongelige Biblioteks arkiver.?

Kort tid efter blev Lars Winsløw busted for at have malet graffiti af politiet, for at have skrevet ”Tornado” dette også i centrum af Lyngby (Lyngby Storcenter) og han fik også et kæmpe erstatningskrav på var det 20.000 kr. Og det er altså mange penge for skole elever på kun 14-15-16 år. Og så var der Martin Larsen også fra min Klasse, han skrev Zig Zag og han bombede også godt op med det navn, men han blev vidst ikke busted. Og jeg slap, jeg blev heller ikke busted, selv om jeg var tæt på.

På samme tidspunkt sommeren 1984 oppe ved Trongårdsskolen ved højhuset, Lundtoftegårdsvej også ude i Lyngby, der holder et andet hip hop team sig til. Det er Chaka, Shorty, Flace, Timmi og et par andre. Og her er det så Timmi, der bliver min mentor. Han er langt foran alle i stil, bogstaver og figurer, Timmi er som taget ud af New York, at male med Timmi, var som at male med Skeme eller en eller anden lign, New Yorker maler. Og ude i Lyngby bydelene Sorgenfri og Virum der holder Freez, Pinky, Dusk og Crime Crew medlemmerne til – inklusiv Rus fra Whap Gang er også fra Sorgenfri. Og for ikke at nævne Holte crewsene på den anden side af by grænsen…. Og Noiz, Sketch, Dimmer, Shaz, Test, OutTown Breakers m.fl, der holder til på den anden side af bygrænsen mod Bagsværd. Efteråret 1984 og ind i vinteren samles så kernen af alle disse Lyngby hip hoppere og vi mødes på ungdomsskolen i Lyngby om aftenen hvor vi hænger ud. Og et af hip hop temaerne på ungdomsskolen, var at vi trænede break dance i gymnastiksalen, Lars, Mulle, Timmi, Per, Kim og jeg og et par andre der joiner ind, dette vinteren over fra 1984 – ind i 85. Og her mellem jul og nytår 84, maler Chaka, Shorty og jeg vores første togvogn, som også bliver min sidste togvogn. Vi maler nede i Holte yarden og det sner ”kraftigt”.

Shorty har en tognøgle som han havde stjålet fra sin far, der arbejdede netop for DSB og låser os ind i den lidt varmere kupè hvor vi stiller alle vores spraydåser op 40 stk, i alt. Problemet – en stor del af dem er Dupont dåser, der dengang havde små metal stifter i dyserne og havde man først trykket dysen ned, sad metal stiften nede i samme possition og man måtte tage dyssen af og trykke metal stiften tilbage i possition, så man kunne starte forfra med at male. Helt fucked up.! Noget man ikke har tid til når man er i gang med at male en whole car. Ydermere var det frost og det sneede kraftigt, og vi kæmpede en kamp. Freez og Dimmer og også Pinky kom et par timer senere og malede på den anden side af den vogn vi malede på.

Rhyme af Desire & Romance. Bemærk dobbelt e til sidst.. 1988

Men inden de første toge ankom kl, 5 om morgenen blev vi færdige og vi fik ”næsten malet en whole car, vi fik i hvert fald malet en mellemting mellem top to bottom bogstaver, hvor der stod ”STAR” med 3 ninja figurer (Shorty, Chaka og Zack) og et skilt med vores navne og så en mellemting af en window down whole car, da der var bobler som baggrund, men at der jo ikke var malet baggrund bag boblerne, blev piecet aldrig til en whole car. Men ud over det var piecet så grimt med lange Dupont løbere og vi malede oven på sneen, som vådt lagde sig på toget flade, så vores piece crackede. Det var i hvertfald Danmarks første window down whole car. Og Danmarks første top to bottom bogstaver malet på en togvogn. Havde vi bare malet baggrunden ind bag boblerne havde det været en wholecar, men vi havde ikke tid og det hele crackede…

Shorty og jeg jagtede vores togpiece dagen efter endda tidligt om formiddagen med et kamera, men da vi kom ud i yarden var toget væk, vi ventede i mange timer på Lyngby station i håb om, at det ville køre forbi, så vi kunne hoppe på det. Men det var pist væk.! Vi så det aldrig mere og vi har ikke fotos af det i dag. Dog var Goozer til forhør på politistationen i henhold til nogle af hans egne forhold og de havde spurgt ind til om Goozer kendte til denne STAR graffiti med Shorty, Chaka og Zack, og de viste ham fotos af den togvogn, som Shorty, Chaka og jeg malede den vinternat mellem jul og nytår 1984. Politiet var meget interesseret i at få fat i os vedr, den togvogn og dem der havde malet denne skulle stå til ansvar med erstatning.!

Dvs, politiet (DSB) har fotos af togvognen, men om de har arkiveret det i et specielt arkiv den dag i dag, ved jeg ikke.? Jeg tror at de sletter deres graffitier efter et vidst antal år.? Lidt naivt at ringe ud til politiet og DSB og spørge om man kan få kopier af de evt, fotos de selv har fremvist og som de evt, besidder.?

Men jeg har ikke malet på tog siden dengang, det var mit første og eneste togpiece. Jeg blev så dybt skuffet over de Dupont shit dåser. Det hele løb og blev grimt, at vi ikke fik fotos af det heller, at piecet aldrig kom ud at køre, at vi brugte så mange dåser af vores fattige opsparede teenage penge, at mine følelser efterfølgende gik i baglås. Jeg knækkede med opfattelsen af at male på tog simpelthen.? Hvis vi havde haft fotos af togpiecet, ville det muligvis have været motivationen at male flere togpieces.? Svært at forklare til alle tog malere, der elsker at male tog, men her er historien.!

80-90'erne

Cant Stop Crew.
Fra 86 og til 89, de fire år, fader det væk fra Lyngby og langt det meste graffiti aktivitet sker i togene, langs bane strækningerne ind mod København, i nedlagte fabrikker, Cristiania osv. Og Cant Stop Crew / Ice og Flace, lærer mig op i mere regulær graffiti bombing, dvs, tagging og throw-ups på stationerne og i togene. Og det er i togene, plus writers bench, der skiftevis fra Hellerup, Svanemøllen, Nordhavn, Østerport, Nørreport og Vesterport blev mødestederne for de andre skrivere.

Her lærer jeg de Storkøbenhavnske skrivere at kende, Men det er Jest og Desire der hiver mig ud af Lyngby og ind til København og jeg må her face det mere konsekvensen og hårde København, hvor mit graffiti navn Romance er mit mere kunstneriske piece navn og Wel bliver mere eller mindre henholdt at være mit tagging og bomber navn. Resten af historien kender i hvert fald det gamle old school skriver miljø.!?

Jeg bor i dag i Esbjerg, Jylland og her over sker der også vilde ting med graffiti. Folk i Jylland er meget aktive og energiske og selv om jeg for længst er stoppet med graffiti, i hvert fald den ulovlige del, så følger jeg stadig med. Graffiti kan stadig fange min interesse på et eller andet level.

Wel aka Romance (Zack).

Del på:
Facebook
Pinterest
Reddit
WhatsApp
Threads
X