APOE
1992-2009
Den 17. december 2009, blev der bl.a. skrevet i aviserne.
En ung graffitimaler fra Københavnsområdet blev onsdag aften dræbt, idet han stod på taget af et tog, ramte en køreledning og fik kraftig strøm igennem sig.
Onsdag eftermiddag fandt chokerede betjente på baneterrænet ved Sydhavn Station. Klokken var kvart over tre onsdag eftermiddag. da politiet blev alarmeret. En mand havde fra sin lejlighed hørt et kæmpe knald og set en person, der faldt ned fra et S-tog på baneterrænet.
En formodet graffitimaler mistede i går aftes livet, da han klatrede rundt på taget af et parkeret S-tog i København. Manden kom for tæt på en køreledning – og blev på stedet dræbt af stødet.
Ved siden af liget fandt politiet nogle papirer og graffitigrej. Så den dræbte har sandsynligvis været i gang med at dekorere S-tog med graffiti, da han har taget fat i eller er blevet ramt af en køreledning.
Grådkvalte og forpinte var en lille flok af venner og familie i går samlet ved Sydhavn Station i København for at mindes en bare 17 år gammel graffitimaler, der onsdag døde, efter han fik stød af en køreledning fra et tog. Kort fra det sted, hvor den unge mand blev fundet – lagde pårørende blomster og tændte lys.
Den 17-åriges forældre, der oplevede det værste mareridt af alle, da en husnøgle, politiet havde fundet ved liget, viste sig at passe i familiens hoveddør, lod tårerne få frit løb midt i den lille forsamling af sønnens venner og bekendte.
På internettet blev den afdøde mindet af andre graffitimalere bl.a. med at Apoe var en “A true graffiti bomber”
Diverse mindeord fra Apoe Facebook mindegruppe.
Det sidste panel Apoe malede.