DATO
En turboflugt fra virkeligheden
46-årige Brian Hasager, bedre kendt som Dato i kunstnerkredse, har graffiti-malet over 5000 værker. For ham handler det om at markere sit navn og gøre folk glade.
Fredericia: – Det der, det skal jeg lave.
Sådan tænkte en dengang 13-årig Brian Hasager. Hjemme i Aarhus havde han netop set en dokumentar, hvor tog – spækfyldt med graffiti på – kom drønende ind over tv-skærmen. Kunstneren bag togudsmykningen i filmen, går under navnet “Seen”, men det skulle Brian Hasager først opdage senere.
Et par frø var sået til det, der i dag meget vel kan betegnes som en seriøs og krævende hobby.
– Som alle andre teenagere havde jeg svært ved at finde et holdepunkt her i livet, men da jeg så så den her dokumentar, tænkte jeg bare: Det er det her, jeg skal. Det er det, der skal give mig det lys, siger 46-årige Brian Hasager.
Don Dato (Brian Hasager)
46 år og oprindeligt fra Aarhus. Startede med graffiti i 1984. Er en gang blevet anholdt for hærværk, hvilket fik ham til at skifte retning mod at male lovligt. Hedder Brian Hasager, men stort set alle – bortset fra kæresten – kalder ham Dato. Don blev tilføjet til kunstnernavnet, da han skulle oprette en facebookside. De krævede et fornavn, så han måtte derfor være kreativ. Dato er det ‘tag’, han bruger, når man bruger spraydåserne.
Har lavet over 5000 værker, og han tager billeder hver gang, han laver et nyt. Som levebrød arbejder Brian Hasager i Brejning på et udviklingscenter for fysisk og psykisk handicappede. Privat bor han med sin kæreste og sønnen, Eliaz, hvis navn også figurerer på flere af Dato’s værker. Kan hyres privat til at lave graffiti, men hyres også af professionelle. Eksempelvis har han en forestående stor opgave i udlandet for møbelvirksomheden, BoConcept.
Ind i osteklokken
De færreste kender ham som Brian. Det er kun kæresten, der tiltaler ham navnet, givet ved dåb. Resten – og i særdeleshed dem, der færdes i kunstner- og graffiti-kredse – kalder ham Dato.
Det er også det navn, der i alverdens farver står skrevet på over 5000 værker rundt omkring i verden. Alle sammen lavet af tilflytteren fra Fredericia. I en alder af 46 bruger han gladelig mange timer hver uge på at hive diverse spraydåser op af mælkekassen og snorlige udvælge dyser til selvsamme dåser. Når det første tryk er givet på spraydåsen, lukker Dato af for omverdenen.
– Jeg har ideerne, og resten foregår i mit hoved. Så kører det bare. Når jeg maler, er jeg inde i min osteklokke, hvor jeg bare kan være Dato og ikke behøver forholde mig til voksenlivet. Det er en turboflugt fra virkeligheden, fortæller graffitikunstneren.
I dag maler Dato kun lovligt. Det vil sige sig i tunneller, der i forvejen er givet tilladelse til at male i, på metrohegnet i København, på de ophængte træfag i Ungdommens Hus’ baghave og hvor ellers muligheden byder sig.
Vedligeholder navnet
Mulighederne er i dag mange, men i 1980’erne kendte man meget lidt til graffitimalerier. Han lægger derfor heller ikke skjul på, at han har haft spraydåsen i hånden – ulovligt.
En enkelt gang, og dengang, der endte med at være skelsættende for hans fremtid som graffiti-kunstner, blev han taget og dømt for hærværk mod tog i Aalborg. Det medførte en bøde og et års betinget fængsel. Efter da, holdt han en pause på et halvt til et helt år.
– Det var et wakeup call og fik mig lige til at stoppe op. Jeg malede slet ikke i den efterfølgende periode, men jeg kunne jo ikke holde mig fra det, men det blev så på lovlig vis, for det kan godt lade sig gøre, slår Brian Hasager fast.
Som 18-årig pakkede han sin bil og begyndte at køre land og rige rundt. Mål: at få slået sit navn fast. Det er stadig målet, men i dag handler det også om at få vedligeholdt sit navn.
Det gælder både i folks erindringer, men også helt praktisk. Det er nemlig helt normalt, at man maler hinandens værker over. Det kan ske en time efter, spraydåsen er lagt i mælkekassen, og det kan ske flere uger efter. På den måde er graffiti egocentreret, ifølge Brian Hasager. I Ungdommens Hus’ baghave står der dog en næsten urørt perle, hvor “Dato” står flere steder. De værker har ingen endnu rørt ved.
Tunge billedbøger
Men for Brian Hasager er det ikke selve graffitimaleriet, der er værket. Det er det fotografi, han trofast tager – og fremkalder – hver gang, han er færdig med et værk. Det er billederne, han viser frem, og billederne, der altid får en plads i hans “blackbook”.
– Jeg vejede en af mine blackbooks forleden. Den vejede syv kilo, men jeg har et par stykker. De er placeret kronologisk, og der er rigtig mange efterhånden.
Tatoveringen på den ene arm vidner om, at hobbyen ikke bare er en døgnflue eller et område, hvor han kun giver halvt gas.
En spraydåse symboliserer hobbyen, bogen, hans blackbooks og Jomfru Maria er med for at understrege, at graffiti er hans religion.
Graffiti i baghaven
Og går der for lang tid imellem, at Brian får en spraydåse mellem hænderne, bliver han rastløs. En følelse, han selv beskriver, som at være “en løve i et bur”. Kæresten derhjemme kan også mærke, når det er ved at være tid igen. Så sender hun ham af sted.
Kan det ikke lade sig gøre – kan den fredericianske graffitikunstner ty til baghaven. Sin egen, vel at mærke.
Her bliver kunstner-kammerater inviteret med om, når de er på besøg. Præcis på samme måde som drengene tager en sixpack under den ene arm og en bold under den anden, med retning på den nærliggende boldbane. Hos Brian Hasager er bolden skiftet ud med dåsen.
På en 10 meter lang væg kan kunstneren slå sig løs.
– Jeg er jo lidt af en nørd og en samler på det område, og hele mit hjem bærer præg af, at det er en stor del af mit liv. Al kunst derhjemme er graffiti, jeg har langt over 1000 magasiner om graffiti og 500 bøger om det samme. Det er det her, der gør mig glad.
Jysk beskedenhed
At male vægge for egen syns skyld og for andre er for Brian Hasager ikke noget, der fast kan give smør på brødet.
Han lægger ikke skjul på, at Dato er en kendt figur og dermed og en eftertragtet en. Han estimerer selv, at han bruger 50.000-75.000 kroner årligt på spraydåser, og når han hyres til opgaver, tager han også betaling for det, ligesom han har en timepris, hvis han holder foredrag. Men drømmen er ikke at gøre det til et levebrød.
Drømmen er fortsat at føle, at han laver de bedste værker.
– Jeg gør det jo bare og kommer ud af busken. Jeg inspireres af alt i min hverdag. Og om mit navn er blevet markeret og nu er genkendeligt for mange, må jeg bare svare ja. I al jysk beskedenhed.
Artikel af Kathrine Jensen. Foto: Peter Leth-Larsen. Fyens.dk 2018.
Læs også -> En Don Dato har to liv