Örva

Legende!! Måske den første danske grafitti maler?? Grafittiens ur-fader!

Man må nok sige, at han dannede skole i København. Inden da var det mest slagord som “USA ud af NATO” og “Lorten ind i hunden…..”. Örva gav os humoren, og der kom mange copy-cats.

“Forstædernes fantom vil lade sit milde blik vogte over vores allesammens natlige København, før han med morgengryet som en vampyr returnerer til Nærum. Har prydet Berlinmuren, Jim Morrisons Pere Lachaise, Alcatraz, lokummerne i Saltlageret og har været baggrund for Strunge i Kattesundet.”


Martin Prip

Cave husker tilbage

ÖRVA var et af de første tags, før udtrykket tag overhovedet blev kendt, og som jeg lagde mærke til på adskillige S-togsstationer og i det Københavnske bybillede. Han var aktiv helt tilbage fra 1979.

Den originale Örva benyttede sig altid af en stor, fed Penol 1000, og man vidste, at det var en kopi, hvis nogen have skrevet Örva med spray eller andre tusser end Penol 1000. Kopier var der masser af. Blandt andet på min egen skoles toiletter.

Som så mange andre unge fik jeg også fingrene i et eksemplar af Freddy Miltons tegneserie Graffitimesteren fra 1987, hvor Örva figurerer som hovedpersonen.

Historien fik mig til at undersøge maleteknikker, og hvordan man kommer ind på banearealer og andre steder, hvor man ellers ikke må færdes.

Så selvom Örva kom ud af punkmiljøet, var han alligevel en inspirationskilde til at gøre noget farligt, spændende og ikke mindst kreativt.

En Heinkel kabinescooter på Nytorv, 1982, med Martin Prip (aka Ørva) i forgrunden og Henrik Greger Zen i baggrunden.

Nattelivet i 1980’erne VAR speed.

Sådan siger nattelivsekvilibrist og punkconnaisseur Morten Vammen i det nye afsnit af Ekstra Bladets podcast ‘Vi ejer natten’. Det er den anden episode i træk, der handler om det spirende og vilde punkmiljø i 80’erne, og i dette afsnit kommer vi også omkring det popularitetsdyk, begrebet oplevede, da et nyt stof afløste et andet og førte til en ændring i folks måde at feste på i slutningen af årtiet.

Hovederne rullede
I mange år var punkmiljøet domineret af amfetamin med kælenavnet speed.

– Der var et forbrug af stoffer, som var helt, helt ekstremt. Brugerne kørte jo ligesom hinanden op på et niveau, hvor det ligesom var logisk, fortæller tidligere punker og graffitimaler Ørva i ‘Vi ejer natten’.

Han fortsætter:

– Der måtte rulle hoveder på et tidspunkt, og det gjorde der også. Der kom jo en bølge, hvor dødeligheden steg helt ekstremt, siger Ørva om amfetaminens klamme hånd.

Morten Vammen supplerer:

– Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt gik ind på en af klubberne, kom ud på toilettet og hele gulvet var dækket af de her bittesmå breve. For alle kunne købe et gram, og så kunne de dele det op i otte pakker, som de havde fire af hver. Forskellen mellem engros og gadesalg var så stor, så alle gik og solgte til alle, husker han.

– Det var meget ødelæggende for folk. Virkelig ødelæggende. Og samtidig virkelig billigt. Jeg ved sgu ikke, hvad det kostede, men man kunne blive flyvende skæv for en hundredmand. Og det var det, der ødelagde punkmiljøet, fortsætter Vammen i ‘Vi ejer natten’.

Hot ved et uheld
En dag i midt-80’erne sker der noget andet helt banebrydende:

– Dette her amfetaminhelvede og denne her godt negative sorte sump, undskyld mig … det kunne ikke være mere dødssygt. Så skete der noget – ved en fejl. Den store amfetamindealer sidder i et ikkeofficielt besat hus inde i midten af København, og han har fået en forkert pose. Han siger: ‘Det her er noget nyt, og jeg har hørt, man skal blande det op i orangejuice’, fortæller Morten Varmmen om vendepunktet.

‘Det nye’ er stoffet ecstacy.
– Så sidder alle de der syge amfetaminpunkere, som allesammen vejer ti kilo for lidt og ikke har sovet siden 1982, i Jack Daniel’s-T-shirts og nitter og får det her nye stof, som hedder ecstacy, siger Vammen og konstaterer senere i podcasten:

– Det var det, der sluttede punk. Det var der, man ligesom sagde, at nu trækker vi en alvorlig streg i sandet, og nu er der noget nyt.

Kilde: Cave – Kasper D. Kopping. Ekstra Bladet