Skriften på vinduerne
Vinduerne på Fredensborg Slot vidner om en over 150 år gammel skik. Gæster af fyrstelig rang eller statsoverhoveder på både privat og officielt besøg har siden 1841 skrevet inskriptioner på ruderne på slottet.
I ”Protokol over Ruder i Fredensborg Slot beskrevne af Kongelige Personer”, der opbevares på Fredensborg Slot, er der siden 1916 blevet registreret 239 ruder med inskriptioner. Da mange af ruderne rummer mere end én signatur, er det samlede antal navne mindst tre gange så stort. Signaturerne er fordelt på ruder over store dele af slottet, men findes især i Havesalen, Fyrstesalonen, Gardersalen og forskellige soveværelser. Som helhed udgør slottets vinduer således et galleri af signaturer fra tidligere og nuværende medlemmer af den kongelige familie og andre personer med tilknytning til den; en samling af navne på fremtrædende og i mange tilfælde også historisk betydningsfulde personer i Danmark og udlandet gennem det sidste halvandet århundrede.
Skikken kan spores tilbage til 1841, da Louise af Hessen indridsede den ældste daterede signatur den 17. august dette år. Året efter blev hun gift med Prins Christian af Glücksborg, som i 1863 blev konge af Danmark som Christian 9., hvis talrige familie tegner sig for de fleste af de ældste signaturer. Det er således fra 1860’erne, at signaturer på ruderne blev en fast skik, som med vekslende intensitet er blevet bevaret til i dag.
I sig selv er indskrifterne for det meste enkle og omfatter ofte blot et navn og eventuelt en dato. Alligevel kan disse signaturer og årstal ud over blot at dokumentere den pågældende persons tilstedeværelse i mange tilfælde antyde en større historie.
Blandt de tidligste inskriptioner finder man for eksempel Nikolaj og Dagmar, som den 9. og igen den 29. oktober 1864 har efterladt et minde om en forbindelse, der ikke blev til noget, men alligevel fik dramatiske følger. Den nævnte Nikolaj, tsar Aleksander 2.s ældste søn, var måneden forinden blevet forlovet med Prinsesse Dagmar af Danmark, med hvem han ville være blevet gift, hvis ikke han var død det følgende år. I stedet blev Dagmar i 1866 gift med hans lillebror, Aleksander, som i 1881 blev tsar som Aleksander 3.
Ikke alle inskriptioner er blot signaturer og datoer. Nogle er også skriblerier af den slags, man kan finde i mere konventionelle gæstebøger: Mere eller mindre læselige kruseduller, kradserier, små figurer, digte. Mange af dem vidner om, at skribenten må have værdsat sit ophold på slottet, som for eksempel Prinsesse Ingeborg, der skriver: ”Var atter en gang paa dette himmelske sted 3-30 juni 1911 / Farvel elskede Fredensborg. Gud ved, naar jeg atter kommer her tilbage”. Det skete dog allerede et årstid efter, ”Maj 25 – Juni 1912”, men da i en sørgelig anledning, hendes brors, Frederik 8.s begravelse, hvad der nok forklarer hendes inskription nederst på samme rude: ”Hvor forandret alt er siden i fjor Ingeborg”.
Som nævnt holdes skikken stadig i hævd, men i modsætning til tidligere praksis, hvor gæsterne indridsede deres signaturer direkte på ruden, foregår det i dag på en løs rude, som tages af et lager til formålet. Herefter findes en passende placering i et af de kongelige slottets vinduer.
Også i En gammel villa som lige ved siden af Fredensborg Slot spiller en central rolle i Signering på rude.
Engang dannede villaen ramme om sommerferier for den russiske Zar Alexander den 3. og hans hustru danske kejserinde Dagmar, når Dagmars far kong Christian den 9. inviterede til ’glade dage i Fredensborg’. Huset har siden dengang haft mange skiftende ejere og gennemgået flere renoveringer undervejs, men der er stadig flere spor af fortiden at finde i villaen i dag.
Ridser i ruderne på Eremitageslottet
Eremitageslottet er Dyrehavens perle. Slottets store detaljerigdom gør det til et af arkitekten, Laurits de Thuras absolutte mesterværker. Men der findes dog nogle detaljer, som de Thura ikke står bag.
Hvis man kigger godt efter, kan man flere steder finde små inskriptioner i slottets ruder. Navne og årstal er ridset ind i glasset. Og nogle af inskriptionerne går helt tilbage til 1800-tallet, hvor nogle af de nyste er fra 2008.
Traditionen med at signere slotsruderne kender vi fra Fredensborg Slot, hvor besøgende statsoverhoveder har ridset deres navne ind i glasset gennem tiderne. Ruderne på Fredensborg Slot kan bryste sig af signaturer fra blandt andet den russiske zar Alexander 3. og den amerikanske præsident Bill Clinton.
På Eremitageslottet er det derimod primært ganske almindelige mennesker, som har skrevet deres navne i glasset. Det skyldes, at stueetagen gennem mange år har været privat embedsbolig for hoffets ansatte. Eremitageslottets beboer har formentlig ladet sig inspirerer af traditionen på Fredensborg Slot og begyndt den i Dyrehaven.
Men det er ikke kun hoffets ansatte og deres familier, som har foreviget deres navne i ruderne. Bevæger man sig op på slottets beletage, kan man nemlig finde selveste Prins Henriks signatur i et af de østvendte vinduer.
