Det første graffiti fanget på foto i Danmark
Danmarks første foto
Danmarks første foto blev taget af Peter Faber ved Gråbrødre Torv i København i 1840. Allerede dengang kommunikerede man i det skjulte med graffiti. Dengang opstod der en ny social bevidsthed, hvor folk gjorde oprør mod den fattigdom, der hærgede og den politivold, der blev anvendt mod de fattige, der var overladt til at leve af prostitution og tyveri.
Den mand der ligger på bænken er sandsynligvis Peter Fabers ven, der skal illustrere en svirebror, der er faldet i søvn ved skamstøtten over Corfitz Ulfeldt. Ser man nærmere på fotografiet, er der graffiti på skurene, blandt andet af en politimand / panserbasse med hævet stav, der sandsynligvis er tegnet i oprør over politivold.
På billedet ses det, som formentlig er det første fotografi taget i Danmark. Fotografiet blev taget i sommeren 1840 på Gråbrødretorv i København. Fotograferne var polytekniker og forfatter Peter Faber og hans ven, apoteker Jørgen Albert Bech. I 1840 var det nyt og revolutionerende at kunne fremstille et sådant fotografi, hvor man kunne fastholde et billede af verden på en overflade.
Det originale daguerreotypi er vist kun bevaret i meget dårlig stand. Billedet blev skabt i et apparat – et camera obscuramed med en eksponeringstid på 15 minutter og er 14,5 x 19,37 cm. stort.
Kilde: Københavns Bymuseum.