Martha Cooper

Street art-legenden Martha Cooper er nu over 80 år gammel, men hænger stadig ud med New Yorks unge kunstnere, når de er ude at male.

Martha Cooper er et ikon indenfor street art.

Hun er også en lille, gråhåret kvinde, som i en alder af 81 år stadig sniger sig ud med maskerede graffitikunstnere for at fotografere og forevige deres værker. I 70’ernes New York var hun en af de første til at dokumentere graffitien på byens togvogne, som hun udgav i bogen ‘Subway Art’.

Men udgivelsens kommercielle fiasko tvang hende til at vende graffitien ryggen. 20 år senere var Martha blevet en legende i street art-miljøet og hendes bog, der har inspireret en hel generation af unge, rangerer nu blandt de mest solgte – og stjålne! – kunstbøger i historien.