ZENITH
The Godmother – Pioner. Aktiv 1984-1987
Danmarksmester i graffiti!
“Jeg startede med at male graffiti i sidste halvdel af 1984.
Jeg har altid godt kunne lide at tegne og blev fanget, da graffitien blev introduceret i Danmark. Det hele skete næsten samtidigt: Filmen Style Wars blev vist i fjernsynet, Wild Style-filmen gik i biografen, Louisiana afholdt udstillingen New York Graffiti med amerikanske grafkunstnere, Martha Coopers og Henry Chalfant graffitibog Subway Art udkom (det var biblen dengang), og jeg mødte Carl (Gubs).
Carl boede på næste vej og hang med min bror. Vi fandt et fællesskab i at tegne graffiti, og han fortalte om en dreng Allan (Reakes) i hans klasse, der også tegnede graffiti. Vi lavede en gruppe, og kaldte den City Roit. Navnet var faktisk stavet forkert. Det var meningen, der skulle stå City Riot ligesom i ‘oprør’. Carl hørte meget The Clash…
Reakes havde været ude og male en gang eller to på nogle mure. Nu skulle vi sammen ud og lave vores første gruppepiece. Reakes valgte muren lige efter Svanemøllen station ved siden at vejen. Det var stadig lyst. da vi kom derhen. Det har været sidst på eftermiddagen, og der var stadig en livlig trafik, synes Gubs og jeg. Det endte mere eller mindre med, at Reakes lavede piecet … men nu var vi kommet i gang.
Samme år blev der afholdt en graffitikonkurrence i forbindelse med en computerudstilling i Forum i samarbejde med Dyrup. Via en annonce i Vi Unge kunne man sende en tegning ind. Navnet på udstillingen Home computer og Electronics show skulle indgå i tegningen.
Jeg lavede en tegning med vores gruppefigur – en øglelignende figur på to ben med bukser på og hænderne ud til siden – samt det laaaaaange navn. Tegningen blev gjort med fine detaljer. Vi blev udvalgt og skulle ind til Forum, hvor alle de udvalgte tegnere skulle male deres forslag på hver sin masonitplade med spray.
Men… Det her var dengang, hvor en spraydåse kun kunne spraye med den dyse, der var på fra starten. I dag kan man skifte dyserne ud… men prøv lige at skulle skrive det lange udstillingsnavn på en 2 x 3 meter masonitplade! Det kunne ikke lade sig gøre.
Vi malede vores figur og snød med at skrive navnet med poscatuscher, der er en slags malingstusch. Gæsterne på udstillingen skulle stemme om, hvilket maleri de syntes bedste om. Vi vandt, og da det var mig, der havde sendt tegningen ind, stod jeg som vinder. ‘Zenith – uofficielt danmarksmester i graffiti!’ He he.”
The Godmother for hele banden
“Da jeg startede med at komme på P. Hejles, kendte Reakes allerede nogle af de andre skrivere. Så jeg lærte hurtigt de andre i miljøet at kende. Der var ikke særlig mange skrivere. Dengang fyldte breakdanserne mere. Jeg var også en at de få piger, der malede og have allerede været ude at lave et piece. Jeg malede ikke bare, fordi jeg var sammen med en dreng, der malede. Jeg kan kun huske en anden pige der også malede. Hun hed Lady Shy. De andre piger var ´poptøser`i daglig tale.
Jeg var en af de ældste i flokken. Jeg havde kørekort og flyttede kort efter hjemmefra. Derfor blev min lejlighed samlingsstedet for skriverne. Her mødtes vi alle, og der blev tegnet skitser i den store stil og planlagt pieces. Som regel var jeg også kontaktperson for lovlige jobs. Jeg har siden fået fortalt, at jeg var The Godmother for hele banden, he he. Selvom jeg følte og føler, at jeg var en del af drengene. Vi hang ud hele tiden, så videoer og malede i weekenden og på hverdage, så jeg faldt i søvn over arbejdet.
Jeg følte, jeg var en af drengene, og alligevel var jeg pige. Jeg har aldrig følt, at jeg skulle kæmpe eller bevise noget, bare fordi jeg var af hunkøn. Jeg var en del af det… så’n var det bare. Jeg var ikke en del af de indbyrdes krige. Jeg snakkede og malede med alle. Måske netop fordi jeg ikke var som de andre – jeg var jo en pige…”
Jeg synes ikke selv jeg have en mere feminin stil end drengenes. Det var ikke noget, jeg tænkte nærmere over. I dag bliver der lavet bøger med kun kvindelge graffitikunstnere, hvor mange maler blødere og mere feminint end mændene med dejlige, ‘runde’ pigefigurer.
Jeg valgte ikke engang et decideret pigenavn som ‘lady et-ellerandet’. Zenith blev valgt fra ordbogen. Jeg have været pa Louisiana og syntes, Zephyr havde et fedt navn. ‘Z var sejt, så jeg kiggede i ordbogen under “Z’. Zenith så sejt ud. Og det betød noget – det kunne jeg godt lide. Nogle gange forkortede jeg det til Zent. Jeg troede, at jeg måske kunne benægte det ene navn, hvis jeg skulle blive snuppet. Dream on.
Jeg blev stukket af en af de andre, kom til forhør, tilstod, fik en tur i retten med efterfølgende bøde. Da min sag ‘kun’ var en sidesag til vedkommende, der stak mig, borede politiet ikke dybere i min sag. Jeg slap med en bøde for to pieces. Det ‘svimlende’ beløb blev på – alt inklusive – 3500 kroner. Når jeg efterfølgende hører om kæmpebeløb og fængselstraf, var det vist billigt sluppet.”
Eyes
“Hver weekend tog vi ind til Thomas P. Hejles Ungdomshus, hvor der var jam i salen øverst oppe. Det var især breakdance, der fyldte meget dengang. Der var kun fả og spæde forsøg på rap og human beatbox – men så var der skriverne.
Alle kendte mere eller mindre hinanden. Men ikke alle kunne enes, og der var en “krig’ om, hvem der skrev sit tags højst og så videre. Det var i Helles Ungdomshus, at vi viste vores fotos at, hvad man havde lavet natten før.
En dag i 1985 aftalte Freeze, Dimmer og jeg, at vi skulle ud og male om aftenen. Freeze have lavet en skitse med ordet eyes, og Dimmer havde lavet en skitse med nogle eyeball-mænd. Vi tog ud til togene og begyndte at male.
Det var ikke planlagt, at vi ville male Danmarks første whole car, men da vi var i gang jeg malede baggrund – tog det ene det andet, og vi blev bare ved med at male. To timer og 25 dåser senere stod vi med en hel malet togvogn.
Vi tog hen pả stationen og ventede pả, at toget kom. Vi kørte med det ind til Hovedbanegården, hvor der pludselig kom noget politi løbende. Vi havde nok gjort lidt for meget opmærksom pả os selv ved at hoppe ud og tage billeder på hver station. Vi stak af og tog til Vesterport. Når toget kom tilbage, ville piecet vende ud mod gaden, og vi kunne tage nogle gode billeder.
Fredag efter på P. Helles viste jeg vores billeder af whole car’en. I starten troede folk ikke, at det var rigtigt, men at det derimod var billeder fra USA. Jeg kunne vise, at man kunne se lidt at den typiske røde s-togfarven under trinbrættet. Da vi malede, stod toget ved en gangbro til personalet, så vi havde ikke tænkt pả at få malet stykket under trinbrættet. Det opdagede vi først, da toget kørte… Men alle blev ellevilde og syntes, det var for vildt. Vi kunne heller ikke selv helt tro på, at vi virkelig havde gjort det!”
Eyes - danmarks første wholecar
Dansk Wild Style Graffiti
“På en udstilling på Østerbro fik jeg sammen med Sketch og Bieboy kontakt med Peter og Helle. Det var et forældrepar. hvis drenge syntes, graffiti var spændende. Derfor ville forældrene udgive en bog om dansk graffiti på deres lille forlag. Jeg fik lov til at lave forsiden på bogen Dansk Wild Style Graffiti, der udkom i 1985.
Senere arrangerede Peter og Helle en stor graffitiudstilling på Overgaden – Institut for samtidskunst på Christianshavn. Hver skriver bestemte selv prisen på sine værker, og en hel del blev solgt – også til virksomheder.” “At male graf flød lige så stille ud sidst i 80erne for mig.
Da jeg startede med at male, var der ikke meget bevogtning med hegn og vagter ved togene og murene. Alle anså graffiti for at vare en døgnflue. Et oprør, der snart ville forsvinde igen. De første år var det nyt og spændende – alle ville have lavet noget graffiti. Alle anså graffiti for at vare en døgnflue. Et oprør, der snart ville forsvinde igen. De første år var det nyt og spændende – alle ville have lavet noget graffiti.
Graffiti forsvandt ikke af sig selv.
Når vi var ude at male, have vi det sjovt. Ofte var vi en hel gruppe af sted. Men efterhånden fandt DSB ud af, at graffiti ikke forsvandt af sig selv igen. De begyndte at sætte vagter ud og plantede store hegn. De begyndte at true med store bøder og førte kartotek over graffitien. Der kom flere skrivere til, og de var begyndt at bekrige hinanden i malerierne og i virkeligheden. Den offentlige stemning i blade og aviser vende til at vare negativ overfor graffitien.
Nu var det hærværk. Politiet vidste nu, hvem jeg var… og … det var ikke sjovt længere. Vennerne var også blevet ældre, vi begyndte at få jobs og kærester…
“I dag savner jeg den tid og det tætte fællesskab og venskab, vi havde. Jeg ser stadig en del af vennerne fra dengang, og snakken vender ofte tilbage til røverhistorierne. De senere år er interessen for dengang da hiphoppen kom til danmark blomstret op.
Det er vildt fedt at skulle 25 år ned ad ‘memory lane’ og genkalde sig alle historierne. Dengang troede jeg ikke, det ville være noget, jeg skulle fortalle om i fremtiden. Graffitien skete her og nu.
Billeder var ikke noget, man altid fik taget. Dengang skulle filmen fremkaldes, og hvis billederne var dårlige, kunne de ikke tages om. Piecet var væk.”
Freez - Sketch - Zenith (ukendt årstal)
“Graffiti var hele mit liv i de år, og det var ikke så’n at slippe. Jeg plejede at sige, at graffiti og hiphop altid ville være en del af mig. Og graffitien har da også fulgt med mig gennem årene. Min familie har altid vidst, hvad jeg lavede. Min kære datter på elleve har halt om graffiti i skolen til billedkunst. Hun fortalte hele klassen om sin mor, der hed Zenith på sine tegninger. Hun synes, det er sejt.”
“Jeg kunne godt tænkte mig at lave et piece igen og har da også fået fere tilbud om at komme og male med, men jeg tror ikke, jeg har kræfter til at trykke pả en dåse så lange. Og hvad nu hvis det bliver totalt dårligt… Jeg tror bare, jeg beholder drømmene i hovedet, for der ser det godt ud og i stedet følge med i, hvad de andre maler. “
