Dansk Wildstyle Graffiti

Hvordan bogen blev til.

Af Peter & Helle Skaarup - 2024

1985 var året, hvor graffiti eksploderede i Danmark. Alle passende sikre mure og vægge i det offentlige rum, hvor man kunne spraymale uden at blive tagget, og en del tog blev dekoreret med skrivernes signatur ”Tags” eller større værker ”Pieces” med signaturen i 3D i snørklet skrift med dimmer, bobler og skyer. – Ofte flankeret af populære tegneseriefigurer.

Inspirationen til denne ”Crime art” kom fra Louisiana-udstillingen: New York Graffiti, filmene Wildstyle og Style Wars, der blev vist i biograf og på tv, samt bogen Subway Art af Martha Cooper og Henry Chalfant. En fotosamling af Graffiti på tog i New Yorks undergrundsbaner.

Vores egen interesse for graffiti opstod paradoksalt nok af vores søn Rasmus’ manglende succes som skriver. Han var gået ud sammen med vennen Mikkel i de sene nattetimer, hvor de malede deres første piece i det sidste ledige hjørne af gangtunnelen til Geelskov, nær Holte Station. Piecet var ikke nogen overbevisende succes.

Senere mødtes drengene med et tilfældigt sammenrend af unge entusiaster, der havde fået fat i dåser, men savnede skitser og fælles arbejdsplan. Hele projektet endte i kaos og indbyrdes rivalisering.

Rasmus og Mikkels beretning om disse hændelser førte til, at vi foreslog, de opgav malerarbejdet, og at vi i stedet gik ud og fotograferede andres værker med henblik på at udgive en bog om graffiti. Vores forudsætning for dette var debat- og lærebogen: ”Storebæltsforbindelsen – et trafikgeografisk eksempel på planlægning” og ”Gymnasie HF Studieteknik til selvstudium og klassediskussioner”. To udgivelser, der havde givet et pænt økonomisk overskud til vort eget forlag: Libero.

Vi fotograferede en del pieces på mure, især langs jernbaneterrænet, hvor Peters tidligere ansættelse som portørvikar i DSB havde givet god erfaring i at færdes i dagslys. Fotos af pieces på danske tog, så vi første gang udstillet i Østerbros Medborgerhus. På udstillingen kom vi i snak med Tina og Søren. De var helt vilde ved tanken ”om at komme i bog”. De mente, vi skulle møde de forskellige crews og få fotos fra dem. På grund af den indbyrdes konkurrence, mente de ikke, de kunne være i stue sammen.

Så det blev til en række møder med kernen i det københavnske graffitimiljø: Whap Gang, Freez og Dimmer, Bieboy, Sketch og Zenith, Goon og Shame og Dark Roses, samt flere med fotos af deres egne og andres pieces, som besøgte os på skift. Helle sørgede for menuen, der var fast ved alle møder: culottesteg med rødvin til og is. En menu, der blev rost meget!

Kernen i det københavnske graffitimiljø viste sig at bestå af 13- til 18-årige drenge plus 1 pige. Fælles for dem var glæden ved tegning, trangen til spænding og lysten til at komme frem og blive kendt i miljøet. Kammeratskabet og friheden til at være ude om aftenen og natten var en forudsætning for at tage del i dette storbyindianerliv. Det blev til mange utroligt hyggelige møder med vores home-boys og beretninger om feltarbejdet, hvor der var kommet nye pieces, hvilke der var gode og hvilke der var skuflet, hvordan man havde undgået at blive tagget og konsekvenserne af dette.

Så var det bare at sidde og udvælge billeder til bogen af de store stakke, som foto-skriverne havde med. Vort eget hjem gik fri af graffiti – bortset fra Bieboy, der taggede vores firkantede gamle skraldespand.

Kyle mente, Whap Gang skulle have kredit for det første piece i Danmark. Piecet ”Whap” på mur ved Unicef Plads i København. Det blev malt den 29. september 1984. Hans beskrivelse af tilblivelsen i Dansk Wild Style Graffiti er en meget fin beretning om, hvordan miljøet i København opstod.

Mødestedet for graffiti skriverne var Thomas P. Hejles Ungdomshus, hvor der også var breakdance og scratch music. Et kogende ungdomsmiljø af flere hundrede drenge, der på skift vil Dance Battle. Da vi besøgte stedet, så vi også 3 poptøser, som pigerne lidt nedsættende blev kaldt. I bygningens mange etager var der rum, hvor skriverne kunne sidde med deres skitsebøger og planlægge arbejdet, inden de gik ud i natten og fik gang i dåserne.

Det var almindeligt, at breakdancers havde rygmærker eller taskemærker i Wildstyle tegnet med klik-tusser. Kyle arrangerede fremvisning af rygmærkerne på scenen i huset, og vi mødte op med en fotograf, der tog billeder til Dansk Wild Style Graffiti.

Forsiden til bogen blev tegnet af Zenith en eftermiddag under en udstilling med legal graffiti. Forsiden har alle stilelementer: breaker boy med hættetrøje og spraydåse, ”dansk dynamite”, wild, style graffiti i 3D bogstaver, fartstriber, bobledimmer, alt omgivet af sort nat.

Vi besøgte DSB og talte med teknisk direktør Eigil Koop, der var ansvarlig for vognvedligeholdelsen. Han fordømte på det kraftigste den omsiggribende ungdomskultur som hærværk, der ramte offentlig ejendom og brugerne. Han mente ikke, man kunne undgå illegal graffiti ved at lade nogle skrivere dekorere vognsiderne legalt og få deres pieces ud og rulle på strækningerne. Så skulle alle have lov. Man havde øget overvågningen og søgte en hurtig rensning af togsiderne bl.a. med voksdækning. På Centralværkstedet i Tåstrup, hvor rensningen foregik, mente de ansatte, at skriverne skulle idømmes samfundstjeneste, komme derud og rense tog som straf ”for det var dog det mest åndsvage arbejde, der fandtes”.

Helle var en tur i byen og så, at stort set alle S-togs vogne var forsynet med through UPS (”opkastninger”). Hun kørte til Klampenborg Station for at få gode billeder af disse tags i stor størrelse, inden vognene blev sendt i omløb igen. Det blev til to sider i bogen. Nogle hævder, udviklingen blev sat i gang af Freez’ inskription: ”Freez claim to be king of line”. Andre, at det var en reaktion på, at DSB var så hurtige til at fjerne pieces. Taggingen blev udført af et stort antal skrivere, der løb langs togstammerne i dagslys for at nå så mange vogne som muligt i det korte tidsrum, togene holdt ved udvalgte stationer.

Dansk Wild Style Graffiti havde en produktionstid på ca. 3 måneder til materialeindsamling, repro og trykning, så den kom i handel inden julen 1985. Der var travlt i det lille forlag. Vi solgte godt og fik megen ros af de unge skrivere, der betragtede bogen som en bibel. Vi havde dog det problem, at boghandlerne mente, det var den mest stjålne bog i danmarkshistorien, så de ikke kunne have den liggende fremme i butikkerne.

Bibliotekernes vurdering

Af Niels Pinholt. Dec. 2018

Graffiti kan efter indhold og fortn groft inddeles i lokumsgraffiti, politisk graffiti og “wi Idsty le-graf fiti”, – en eksplosion af ord, farver og figurer, hvor stilen er vigtigere end indholdet. Wildstylegraffitien kom for alvor til Danmark fra USA i 1984, båret frem af filmene “Wildstyle” og “Style Wars”. – I excellente farvegengivelser præsenterer denne bog 142 af disse -somme tider primitive, men ofte meget talentfulde – “vægmalerier”, som i kortere eller længere tid har fået lov at pryde vægflader og S-toge.

Bogens flotteste eksempel på total wildstyle er enS-togsvogn, der desværre kun fik lov at køre en enkelt tur. Modsat DSB har andre – især banker -indset wildstylegraffitiens dekorative effekt og bestilt og betalt for en sådan udsmykning på storekedelige murflader. Medvirkende til denne udvikling er bl.a., at wildstylen uhyre sjældent er obskøn eller fornærmende i indholdet.

Bogen præsenterer en del af de mange, velorganiseredewild-style-grupper, som selv fortæller omteknik og oplevelser under udførelsen af værkerne. Alt er holdt i “breakernes” (i.e. graffitimalernes) egen jargon, hvorfor læsning af teksten kræver endel opslag i ordlisten bagest i bogen. Det er en flot, glad og sjov bog om “det kreative hærværks” subkultur.